“Teknisk fejl” – både hos mig og på min side

Hej med jer der kigger med. Jeg beklager, at der er meget langt mellem indlæggene, men da jeg har reddet mig en diskusprolaps, som jeg slås en del med, har jeg ikke haft overskud til så meget, og jeg kører pt. lidt i “overlevelsesmode” ;-)

Hvis I har tålmodighed så hæng fortsat på, så har jeg planer om at vende tilbage, når det bliver noget bedre.

Dertil har jeg i øjeblikket tekniske problemer i forhold til at kunne svare på jeres kommentarer. Også der vender jeg tilbage, når dette problem løser sig :-)

Nyd sommeren derude :-)

2016-06-14 16.31.06

Forårforberedelser og Bornholm

Nu presser foråret sig for alvor på, også selv om det stadig ikke er særlig varmt. Jeg har nu fået sat kartofler og sætteløg (rødløg). De sidstnævnte er dog dækket med granris, så længe der stadig er risiko for nattefrost.

Jeg har fået sået radiser, spinat og salat i drivbænken, og må vist hellere ud at tjekke hvor langt de er nået i morgen ;-)

Indenfor har jeg fået sat tomat, hvidkål, grønkål, bladselleri, knoldselleri, agurk, to slags græskar og amaranth til forspiring, og det er så småt begyndt at pible frem i nogle af rodtrænerne.

I weekenden nød vi en tur til Bornholm, hvor hele familien var ude på klipperne, selvom jeg desværre ikke selv kunne klare hele turen ud, fordi jeg har problemer med benet, og det er ikke så smart at klatre på klipper, når den ene fod sover :-(

Men udsigten var stadig god :-)

2016-04-17 10.42.32

2016-04-17 11.04.29

2016-04-17 11.04.33-1

På vejen hjem med færgen mod Ystad var der pænt med søgang, og en del blev søsyge. Vi klarede lige skærene, selv om ungerne var lidt slatne noget af tiden. Vi fik gode råd af en bornholmer (at dømme på accenten ;-) ), om hvor på skibet det var bedst at sidde i denne situation, og vi sad heldigvis rimelig godt (lidt bag midten af skibet). Så en servicemeddelelse til jeg alle: “Sæt jer ikke oppe foran, hvis I ikke er særlig søstærke, og der er høje bølger” ;-)

Kunstkludeværk af garnrester

Hvis man, som jeg efterhånden gør, strikker en del, vil man også få en del garnrester. Jeg synes, at det er synd, at de skal gå til spilde, ikke mindst af ressourcemæssige  hensyn. Så i bedste upcycling stil har jeg valgt at lege lidt med garnresterne. Man kan bruge selv helt små garnrester på den måde, jeg har gjort her. Det er stort set bare tålmodigheden, der sætter grænser.

Først vil jeg lige vise, hvordan jeg efter flere forskellige knudeteknik-, strikkeforsøg mv. er nået frem til en metode, som jeg synes virker for mig (ad modum Rikke ;-) ). Det giver et “rustikt, slidt, smart reparationslook” til de strikkede om man så må sige ;-P

Knudeteknikken starter som, når man laver en såkaldt “magisk knude”, men man trækker ikke de lange ender, på de to garnender der skal sammenføjes, helt sammen, men lader dem løbe parallelt, og strikker dem sådan ind i strikketøjet, så man derved automatisk “hæfter” garnet. Man er derved ikke så afhængig af, at knuderne holder til vask og brug, hvilket kan være et problem, hvis man f.eks. anvender garn i forskellig tykkelse og kvalitet.

Herunder har jeg prøvet at vise, hvordan jeg gør.

2016-04-03 10.22.47

  1. Jeg lægger de to garnrester med enderne side om side, og binder en enkelt knude med hver ende, som vist, og trækker knuden stramt til.
  2. Så trækker jeg i de lange ender, så de to garnrester ligger parallelt.
  3. De korte ender fra knuderne klippes af helt tæt på knuderne.
  4. Nu er garnresterne sammenføjet og ligger parallelt, så de kan strikkes ind i strikketøjet, dobbelt på et kort stykke.

Knuderne fylder ikke så meget, som hvis man havde trukket dem sammen til én “magisk knude”, OG man er sikker på at strikketøjet ikke trævler, hvis en af knuderne løsner sig under brug.

Man kan vikle de sammenbundne garnrester op til et garnnøgle, og strikke med dette, eller binde resterne sammen undervejs, afhængig af lyst og temperament. På den måde kan man have mindre eller mere kontrol over farveforløbet i de strikkede, og man kan evt. også strikke med to nøgler, for at variere yderligere, f.eks. hvis man har en lidt større rest, som man vil bruge som “grundfarve” (som f.eks. den grønne farve på billedet herunder).

2016-04-02 21.56.18

Jeg har med vilje lavet denne klud i et råt look, småfejl og reparationer senere hen vil bare tilføje ekstra “personlighed” til kluden.  Jeg har brugt garn hvor fællesnævneren var “rent bomuld”, men i øvrigt var der tale om forskellige farver, kvaliteter, tykkelser mv. Jeg strikker helst i økologisk garn, men rester af andet garn skal ikke gå til spilde, når nu jeg har det.

Det er sjovt og afvekslende at lave sådan en klud, så det ikke altid skal være fint, pænt og regelmæssigt. Ungerne synes den er rigtig flot og ville være sej som bluse ;-) Så hvem ved, næste gang jeg har mange rester?

 

Ud i lyset og luften

De seneste måneder har været præget af langsommelighed og begrænset igangsætning, aktivitet og nye påfund. Men nu må aktivitetsniveauet gerne komme op igen. Foråret presser sig på og efter en uge i maksimal mængde lys og frisk luft i det franske, er tiden kommet til at se på haven herhjemme for alvor.

Men først et billede fra Pic Blanc, hvor der i den grad var koldt på toppen. Bare det øjeblik det tog at tage dette billede uden handsker, gjorde at mine fingre gjorde hamrende ondt og huden fik lettere frostskader, pga den høje chillfaktor :-o

2016-03-08 11.08.58

Så var der trods alt lidt mere behageligt længere nede ;-)

2016-03-07 11.29.15

Nå, men tilbage til Danmark, hvor den 9-årige og jeg gik i gang i haven i dag. Jeg fik vasket de store spande, jeg dyrker tomater i, og fyldt dem med nye drænsten og nyt jord (fra et højbed, som jeg nedlagde) og tilsatte lidt halm blandet med hønsemøg, som gødning. Nu er spandene så klar til senere på foråret, når tomatplanterne skal plantes ud (jeg skal dog lige have sået dem herinde først ;-) ). Jeg skifter jord mv. i spandene som led i sædskifte, for at undgå opformering at sygdomskim i jorden, så risikoen for syge planter nedsættes. Jeg kører med 4-årigt sædskifte hvor bl.a. kartofler og tomater (som er i familie) ikke kommer i samme jord hyppigere end hver fjerde år. Det er dog forholdsvis nyt, at jeg har fået det struktureret så meget som nu. Jeg dyrker tomaterne i spande, som står ved husmuren mod syd, da det er det, der har givet gode resultater her.

Ellers fik jeg nedlagt et højbed, hvis træbeklædning ikke kunne holde længere, og jeg fik jorden under dette gennemarbejdet, så jeg kan sætte en drivbænk, jeg fik i julegave, op der inden så længe (forsættelse følger ;-) ).

Jeg fik også skåret nogle grene af æbletræet, som var beskadiget at storm her i vinters eller sygdom. Denne gren f.eks. er angiveligt ramt af frugttræskræft, og burde måske være blevet fjernet i sommers (bedre årstid), men nu er det gjort, og så bør den vist brændes.

2016-03-13 17.59.11

Lidt mere positiv er det med de fine ting, der pibler frem rundt omkring nu.

2016-03-13 16.55.15 2016-03-13 16.55.31

Krokus

2016-03-13 16.58.25

Rakler på rød hassel

2016-03-13 17.00.47

Jule- eller påskerose (du vælger selv ;-) )

2016-03-13 17.01.56

Hyacinter

2016-03-13 17.02.37

Påskeliljer

Og selvfølgelig

2016-03-13 16.56.53 2016-03-13 17.13.46-1

Erantis og vintergækker (og ja også søde Coco her). Desuden en lille primula med rødgule blomster.

Sidst men ikke mindst har et par små grønkålsplanter, som blev spist næsten helt ned af snegle sidste år, nægtet at opgive ævret. Nu er jeg spændt på, om de bliver til mere denne sommer :-)

2016-03-13 17.04.10 2016-03-13 17.03.23

 

 

 

 

Chiakefir – ungernes nye yndlingsspise

Og så er det oven i købet nok sundt. I hvert fald hvis man som jeg mener, at visse mælkeprodukter er sunde og generelt følger vores husregel for, hvad der er med til at gøre ting sunde…. Nemlig: Variation og alt med måde!

Kefiren, som i dette tilfælde er mælkekefir lavet på sødmælk, har jeg skrevet om, hvordan jeg laver, før, bl.a. her og her. Den udgave jeg bruger her indeholder udover den mælkesyresyrnede sødmælk og mælkesyrebakterier mv. af varierende art blot lidt vaniljepulver, og altså ingen tilsat sukker (og en del af mælkesukkeret er spist af mælkesyrebakterierne). Dette er i sig selv lækkert at indtage, men det nye her i hjemmet er at tilsætte chiafrø, som er en gammel frøsort, som stammer fra Syd- og Mellemamerika, og som er blevet udråbt som “superfood” af mange. Når det er sagt, så frøene såkaldt “novel food” (Novel food: Nye fødevarer kan for eksempel være frø, nødder, frugter eller grøntsager, der ikke har været anvendt som fødevarer i EU i nævneværdigt omfang før 15. maj 1997. Der kan også være tale om nye industrielt fremstillede stoffer eller ekstrakter til fødevarebrug (kilde: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nye-f%C3%B8devarer-og-f%C3%B8devareingredienser.aspx).

Chiafrø har været godkendt i EU under visse former siden 2009, og er efterfølgende blevet godkendt under flere former/til flere formål siden (op til 15 g pr. dag) (se mere her). Frøene indeholder bl.a. omega-3 og omega-6 fedtsyrer og en del kostfibre. Så alt i alt burde de teoretisk set kunne bidrage  med noget godt til hjerne og mave ;-)

Vi laver chiakefiren som “grød”. Dvs. ca. 1½ dl kefir og en stor spsk. chiafrø (ca. 15 g) blandes i en bøtte med låg, og det står så i køleskabet natten over. Frøene suger meget væske, og derfor bliver blandingen mere “grødet”/tyk af at stå.

2016-02-09 12.55.35

2016-02-09 12.58.14

Dagen efter har man så et lækkert lille måltid til en del af morgenmaden, frokosten eller mellemmåltid :-P

Frøene har en ret neutral smag med en lille smule “knas” (afhængig af hvor længe de har trukket).

Man kan selvfølgelig også bruge kefir med frugt tilsat eller et andet surmælksprodukt med levende mælkesyrebakterier. Grundet til at jeg foretrækker produkter med levende mælkesyrebakterier er bl.a. at disse forhåbentlig gavnlige bakterier fra starten har “magten” i blandingen, så der ikke kommer vækst af betydning fra eventuelle mikroorganismer på frøene. Med andre ord så er det min egen lille måde til forhåbentlig at “have lidt styr på”, hvad jeg indtager ;-)

Apropos bakterier, som kan være en god ting, så tillader jeg mig lige at linke til et af mine egne tidligere indlæg endnu en gang ;-)

http://hvorsvaerterdetlige.dk/husk-at-fodre-dine-indre-venner-og-maaske-invitere-nye-paa-besoeg/

God weekend til alle :-)

 

 

 

 

Op på apostlenes heste

Gassen har i den grad været gået af ballonen igennem længere tid. Men i dag lykkedes det endelig at få mig svunget op på apostlenes heste og komme ud at gå, så jeg samlet har fået gået over de 10000 skridt i dag, som jeg egentlig gerne ville op på hver dag. Jubiiie ;-)

Turen gik bl.a. til mosen, hvor isen stadig dækker vandpytter og en del af vandhullerne.

2016-02-01 10.27.17

Der er dog steder hvor vandet er fri for is, så blishøns og gråænder kan svømme rundt.

2016-02-01 10.25.34

De seneste dage har jeg næsten kunne se, lugte og skimte forårets komme, så jeg kiggede også efter i dag, men der var ikke mange tegn på denne gråvejrsdag. Dog fandt jeg disse fine gæslinger :-)

2016-02-01 10.38.00 2016-02-01 10.40.25

Det tør jeg dog ikke lægge så meget i, da de for længst også har været derhjemme i haven, før sneen kom…. naturen er lidt forvirret nogle gange ;-)

Jeg ville faktisk have været ude og starte med at gøre lidt klar i haven forleden, men så forsvandt solen og dermed også den smule drivkraft, der var i lyset. I går fik jeg dog gravet nogle fine jordskokker op, som stadig er sprøde og lækre som vanligt (trods vintervejret med frost og efterfølgende rigeligt med vand omkring dem).

2016-01-31 15.17.12

De blev til en lækker suppe sammen med blandt andet seneste sæsons eneste græskar fra haven (sneglene var nogle bisser :-( ). Græskarret havde indtil i går stået til pynt i vindueskarmen, hvor det var skiftet fra mørkegrønt til orange i farven. Det var bare et lille græskar (Baby Bear), så der måtte spædes godt op med andet grønt og rigeligt med krydderier mv. før suppen var klar.

2016-01-31 15.17.37

Ellers “hyggestrikker” jeg stadig. I øjeblikket er det især klude af lækker blød økologisk bomuld, så også nogle af dem jeg kender også kan få skriftet de mikroplastafgivende “alt-mulig-klude” ud med noget mere miljøvenligt :-)

2016-02-01 20.16.33

Jeg har allerede lavet to stakke klude til mine søstre efter deres ønske :-)

2016-01-26 19.48.50

Nu må vi så se, hvem der skal aftage det næste hold klude :-)

Det skal i hvert fald være nogle, der sætter pris på det autentiske håndlavede look  – med de små variationer det indebærer ;-)

 

Strikkede valkede (“filtede”) futter af uld

Så blev det koldt udenfor, og jeg sled hul i indersålen af mine hjemmesko. Dette måtte selvfølgelig løses ved at kombinere lækkert økologisk ubehandlet uldgarn med min nye strikketrang. Jeg bestemte mig for en valket udgave at uldfutter.

2016-01-10 00.20.55

Valkning minder om filtning i sit udtryk, når valkningen er meget udtalt, men man skal passe på, for ellers ender produktet med at blive stift og mere eller mindre ubrugeligt. Valkning kan kun udføres på uldgarn, og det må f.eks. ikke være “superwash-behandlet”, da det gør at “filtningen” ikke vil foregå, da behandlingen netop modvirker dette. Egentlig filtning foregår ikke med uldgarn, men med kartede uspundne uldfibre. I begge tilfælde bearbejdes ulden med vand og sæbe (eks. sæbespåner).

Nå men først måtte jeg strikke to uldfutter, og jeg valgte noget af den nemmeste model jeg kunne arbejde mig frem til. Jeg sørgede for at strikke dem lidt vel rigeligt store, så jeg kunne valke dem en del, og dermed gøre dem mere tætte og slidstærke.

Den opskrift jeg fik bakset mig frem til, svarer til at man kan lave et par uldfutter i str. ca. 36-37,  dog afhængigt af garntype, og hvordan valkningen skrider frem. Pga. især min nedsatte “mængde RAM at rutte med i min arbejdshukommelse” krævede det megen tålmodighed med strikken, tællen, retten, trævlen op, strikken, retten, trævlen op igen og så fremdeles :-o

MEN det lykkedes til sidst :-D

Her følger opskriften:

Valkede retstrikkede uldfutter str. ca. 36-37:

  • Først og fremmest brugte jeg ca. 2½ nøgler god ubehandlet økologisk uldgarn med 50 g og ca. 80 løbemeter i hvert nøgle. Jeg strikkede på pind 5½ (jeg strikker hverken specielt stramt eller specielt løst tror jeg).
  • Så slog jeg 60 masker op på “dobbeltpind”, og trak den ene pind ud (så startmaskerne ikke blev for stramme) og strikkede herefter retstrik til længden af det strikkede var 13 cm (svarende til 38 pinde for mit vedkommende).
  • Så afsluttede jeg 8 masker i siden og strikkede (forsat retstrik selvfølgelig) en pind indtil der var 8 masker tilbage, og disse afsluttede jeg så også, så der nu var 44 masker tilbage på en pind. Jeg strikkede nu yderligere det antal pinde der var nødvendigt for at den samlede længde (inkl. de første 13 cm) blev 24 cm (svarende til yderligere 32 pinde for mit vedkommende).
  • Så tog jeg gradvist ind til tåen, ved først at strikke to masker ret, så to masker sammen i en ret, så to masker ret, så to masker sammen i en ret osv. osv. til pinden var slut. Så var der 33 masker tilbage, og dem strikkede jeg så to pinde almindelig retstrik med (dvs. uden indtag). Derefter startede endnu en pind med indtagning, hvor jeg strikkede en maske ret, to masker sammen i en ret, en maske ret, to masker sammen i en ret osv. osv. til pinden var slut, og jeg havde 22 masker tilbage. Nu strikkede jeg så to almindelige pinde ret (dvs. uden indtag). Til sidst strikkede jeg to pinde, hvor jeg tog ind ved at strikke to ret sammen, to ret sammen, to ret sammen osv. Dvs. efter en pind var der 11 masker, og efter sidste pind var der 6 masker tilbage  (den 11 maske blev strikket for sig i en ret, da der var ulige antal masker). Til slut så strikketøjet så sådan ud:

2016-01-09 11.50.57

  • Så trak jeg tråden gennem de 6 sidste antal masker og strammede til og fjernede pinden og lod et godt stykke tråd blive tilbage ved spidsen af tåen (til senere sammensyning). Derpå lavede jeg endnu et strikket stykke mage til det første og endte ud med to stykker ens “strik”:

2016-01-09 20.39.54

  • Jeg foldede dem sammen midt på så de så sådan ud:

2016-01-09 20.47.50

  • Herefter syede jeg hver strikfut/”sok” sammen fra tåen og indtil et par cm inden “skaftet”. Jeg syede det så kanterne ikke overlappede (flad søm), så sømmen ikke blev synlig til sidst (hvis man ikke gør dette, så vil jeg foreslå man lader syningens kant vende ud af sokken, så den ikke generer foden). På samme vis syede jeg fra hælen og helt op til skaftets øverste kant. Så så futterne sådan ud:

2016-01-09 21.44.46

Hvis man vil følge processen og være mere forsigtig, så kan man valke futterne i hånden, men jeg satsede og gjorde det i maskine (og tænkte at hvis de krøb for meget ville de forhåbentlig kunne gå til en af ungerne) ved at vaske dem på et almindligt 40 graders kulørtvaskprogram sammen med lidt tøj og et stort håndklæde og nogle sæbespåner (opløst i vand) tilsat i en vaskebold i maskinen fra start  (ingen vaskepulver tilsat).

Da de kom ud var futterne SMÅ, men også så eftergivelige, at de kunne strækkes i facon, så jeg kunne tage dem på fødderne og gå med dem noget tid, så de fik den helt rigtige form tilpasset mine fødder:

2016-01-10 00.20.55

2016-01-10 00.22.00

Så var det bare at lade dem tørre ved stuetemperatur til dagen efter. De sad godt tæt som våde og lige i starten dagen efter, men da dagen var omme, havde de givet sig præcist så meget, at de passede helt perfekt uden at sidde for tæt.

De er rigtig dejligt lune, og jeg synes ikke, at de er for glatte til mit temperament, men hvis man vil skridsikre dem mere, kan man putte silikone af en art under, i større eller mindre grad, eller sy en skindsål på.

Når strik er valket er det betydeligt mere tæt og slidstærkt, end inden det blev dette.

Her er lige et eksempel på en “uldskål” jeg har lavet. Egentlig var det en uldhue jeg valkede for kraftigt, så jeg pressede den i stedet i facon (via hjælp af en lille tallerken og hænderne) til en lille “opbevarings- eller pynteskål”. Vi har snakket om at bruge den til at lægge alle mobiltelefonerne i, når vi spiser, så vi får fred for dem så længe ;-)

2016-01-06 19.23.39

Selvgjort er velgjort…eller i hvert fald er affektionsværdien høj

Det har i den grad skortet på blogindlæg i denne måned…jeg ved det. Men december har taget en stor bid af mig og mit energiniveau, med sine mest nødvendige vanlige aktiviteter. Derudover har jeg af forskellige årsager ikke kunnet sidde ved computeren længe nok til, at jeg har kunnet skrive et indlæg, selv om jeg har haft nogle stykker i tankerne.

Men nu vil jeg prøve, og en enkelt aktivitet har jeg dyrket de sidste par uger, da den ved et tilfælde viste sig at være perfekt at udføre i tilpas tilbagelænet siddende tilstand, og for øvrigt virker fortrinligt mod rastløsheden ved at måtte sidde stille. Så det har virket afstressende ;-)

Det gælder strikning og til dels hækling. Og fraset et enkelt halstørklæde på store pinde og i tykt groft garn (smart for en ikke øvet) for et par år siden, så har jeg ikke bedrevet dette, siden jeg var barn, og selv der var det ikke noget, jeg brugte meget tid på.

Det var egentlig lidt af et tilfælde, at jeg fandt på det for et par uger siden. Det skyldtes at jeg faldt over en dame (via nettet), som strikker karklude og sælger dem, for så at bruge overskuddet til garn, som hun strikker strømper af til hjemløse eller andre trængende. Da jeg samtidig havde tænkt mig at udskifte vores engangskarklude (som vi som mange andre vasker og genbruger igen og igen) med bomuldsklude, ja så var det ideelt at støtte en god sag mere i samme åndedrag. Så jeg bestilte straks 10 klude i økologisk bomuld. Jeg har netop modtaget dem med posten, og de er fine :-)

2015-12-29 15.33.37

Men hvorfor nu skifte de karklude/altmuligligklude ud? Disse farverige klude, som mange bruger, er jo billige og anvendelige. Ja, men ak, det er gået op for mig, at de er blandt nogle af de ting, der afgiver mikroplast til omgivelserne, og når man vasker og genbruger dem skulle problemet angiveligt blive endnu mere udtalt. Og du har sikker hørt om, hvor meget af dette mikroplast ender… rundt omkring i miljøet….heriblandt i stor stil i honning :-o

Nu kan man jo sige, at mange ting kan afgive mikroplast, men mange bække små giver jo stor å, og et enkelt sted at starte er jo at skifte disse klude ud.

Men hvad så med bomuldsgarnsproduktionen? Den konventionelle sviner vist også en del, og hvad er så værst? Derfor tænkte jeg at økologisk bomuldsgarn var vejen frem, og ja, det løser jo nok også en del af problemet, men selve produktionen af bomulden er vist i sig selv også ret ressourcekrævende og ikke bæredygtig, selv om jeg har hørt om enkelte tilfælde, hvor man skulle have taget hensyn til problematikken og fundet en rimelig løsning på det også.

For nyligt læste jeg også at bambusgarnproduktionen, som jo ellers også udråbes som bæredygtig, langt fra er det, i hvert fald for den konventionelle dels vedkommende. Og lur mig om noget lignende ikke gør sig gældende for hør og uld.

Med andre ord, så må man under alle omstændigheder have genbrug og nedsat forbrug med i tankerne, hvis man vil tænke på også det klimamæssige miljø.

Nå, men mens jeg ventede på, at de ovennævnte klude skulle laves og komme med posten, kom jeg til at tænke på, at jeg havde nogle garnrester fra ungernes diverse kreative tiltag liggende. Så hvorfor ikke selv prøve at strikke nogle klude også?!

Som tænkt så gjort. Det blev til flere forskellige klude af restegarn.

2015-12-16 19.12.07

Og så kom jeg lige til at lave en kongekåbe til yngstesønnens yndlingsminion (Bob) af rester.

2015-12-16 11.11.51

Og da jeg nu var i gang med at øve mig i at strikke, ja så måtte jeg jo liiiige strikke nogle klude til min dejlige mormor.

2015-12-23 11.22.44

Der måtte jeg dog ud at købe garn først, også til nogle af de andre projekter, og der var det at jeg opdagede, at det var nærmest umuligt at opdrive økologisk garn i forstæderne…suk. Så jeg måtte også ty til det “almindelige”, fraset at jeg lige købte det sidste restparti økologisk bomuld i en lokal garnbutik. Så på sigt er det nok på nettet, at jeg må finde økologisk garn. Hvis I derude har nogle gode steder på nettet, hvor I køber det, så giv mig endeligt et praj :-)

Nå, men jeg forsøgte også at lave en minionsbukselap, i håb om at drengene ville lade mig lappe nogle af deres huller på buksebenene, meeeen det lykkedes ikke at få lov, da det åbenbart ikke er sejt, at have lapper på hullerne (suk ;-) ).

2015-12-23 01.44.02

Lappen blev i stedet brugt til en hue til den yngste.

2015-12-26 20.44.57

Og da den ældste så også ville have en Minionshue måtte jeg kreere en til ham også.

2015-12-30 10.01.47

Godt nok er det ikke perfekt, det jeg laver endnu, men drengene er glade, og som jeg plejer at sige til dem (når de ikke er tilfredse med deres resultater), så gør øvelse mester, så jeg må jo bare øve videre med det der strikke- og hækleri :-P

Godt nytår til alle jer derude :-)

 

Rosinbrød med vandkefir og tørre fødder til hønsene

Jeg har været lidt ophængt, så det er ikke blevet til så meget på det sidste, og jeg har da også formået at lade min vandkefir stå liiiiiige lidt for længe, så den nåede at blevet nærmest eddikesur. Jeg valgte derfor at bruge den til en surdej til rosinbrød.

2015-12-04 19.04.42

Opskriften er sådan her:

Rosinbrød med vandkefir

  • 950 ml godt syrlig vandkefir
  • 450 g durumhvedemel

Disse ting røres godt sammen og stilles i en skål overdækket og ved stuetemperatur natten over.

Næste dag blendes:

  • 2 store æg
  • 1 lille moden banan
  • 1 spsk rapsolie
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk salt

Denne blanding røres nu i dejen, der har stået natten over, og der røres desuden

  • En stor håndfuld rosiner (70 g)
  • 400 g groft ølandshvede

i dejen, som nu hældes på en silikonebageform på 2½ l (som ikke behøves smøres), og den skal så igen stå overdækket og hæve, til dejen når kanten senere på dagen.

Herefter bages brødet ved 200 grader C i varmluftovn i 45 minutter, og der sættes et stegetermometer i og brødet, som bages videre ved samme temperatur, til det er 97 grader C i midten (dæk evt. brødet med stanniol til sidst, hvis det er ved at blive for mørkt, jeg undgik det lige ;-) ).

Så tages brødet ud af ovnen og vendes ud af formen og står så til afkøling på en rist, til det er helt afkølet (bageprocessen fortsætter indtil da), hvorpå det kan nydes, som man kan lide det, med smør, syltetøj, ost eller andet.

Kanelen smager ikke igennem, men runder bare ligesom brødsmagen lidt af. Det eddikesure fra vandkefiren smager heller ikke som sådan igennem, men man får derimod et mildt velsmagende surdejsbrød med rosiner.

2015-12-05 08.50.53

Velbekomme :-)

Og til sidst et billede af vores havehøns´nye legeplads, hvor de kan gå rundt med mere tørre fødder end i den mudderpøl, de havde lavet i den del af haven ;-)

2015-12-02 13.47.20

Det er vasket grus, som de går på her, det dræner vandet bedre væk end vores finkornede jord (overvejende lerjord). Vognen er ikke så pæn, men da den er yndlingssiddested og udkigspost for den ene af hønerne, får den lov at blive stående ;-)

God weekend :-)

 

 

Hjemmelavet fermenteret tomatsalsa med modne og umodne tomater

De sidste tomater jeg høstede fra friland for godt og vel 2 uger siden, valgte jeg at prøve at fermentere som tomatsalsa, og i går smagte jeg så på den. Den var virkelig god. Frisk syrlig, stærk og med en initial charmerende duft og smag af øl, der hurtigt fordampede om man så må sige. Den er god i tortillas, og hvis man vil have en mildere smag til dip, fungerede det godt at blande den op i creme fraiche.

Den er super simpel at lave, og opskriften får I her:

Fermenteret tomatsalsa:

  • 600 g blandede modne og umodne tomater
  • 15 g havsalt
  • Lidt tørret knust chili
  • Lidt hvidløgspulver
  • 2 spsk sukker

2015-11-06 14.53.59

Tomaterne vaskes i rent koldt vand og blendes sammen med salt og sukker. Der tilsættes chili og hvidløgspulver efter smag og behag (blend lige lidt igen). Herefter hældes blandingen på rene skoldede patentglas. Glassene sættes ved stuetemperatur på en tallerken eller lign. til opsamling af evt. saft, der sammen med luft presses ud ved gummiringen på patentglassene. Allerede efter 1 døgns tid er der godt gang i fermenteringen, der er startet ud fra de naturligt forekommende mælkesyrebakterier og vildgær, der måtte være på tomaterne. Efter nogle dage begynder trykket i glassene at stige så meget at trykket lukkes ud ved gummiringen. Det gælder om ikke at åbne glassene, da intentionen er at den smule ilt, der er i glasset fra starten, skal bruges op i gæringens opstartsfase, hvorefter kuldioxid dannes og ophobes (og danner øget tryk), og dermed virker konserverende sammen med saltet og den dannede mælkesyre fra mælkesyrebakterierne. Sukkeret har jeg puttet i for at “runde smagen lidt af”. I de første dage (især) vendte jeg glassene lidt rundt, for at blande indholdet godt op og få fermenteringen jævnt godt i gang, og for at hindre chancen for mugdannelse, så længe der var ilt tilbage i glasset.

2015-11-06 15.23.49

Her ser man farven af den friske salsa:

2015-11-06 17.19.37

Efterhånden bliver den mørkere orange, og efter et par ugers fermentering godt og vel, ser den sådan ud (ved siden af hele vores græskarhøst ;-), som grundet snegle, kun blev til et enkelt “Baby Bear” græskar).

2015-11-22 09.43.19

Her godt og vel 2 uger efter var salsaen klar til at spise og kom derefter på køl til længere tids opbevaring.

Hvis du vil vide lidt mere om fermenteringsprincipper ved mælkesyregæring som her, så kig f.eks. på mit blogindlæg om mælkesyregæring i saltvandslage her, principperne er nogle af de samme.

Man kan selvfølgelig også bruge blot umodne eller blot modne tomater, med forskellige smagsindtryk til følge :-)

Og til de der ikke kan lide rå tomater (som jeg f.eks.) kan jeg tilføje at fermenteringen giver en anden og meget lækker smag til de rå tomater, så de ikke længere smager af rå tomater ;-)