Op på hesten igen

 

Ja, så starter jeg forfra igen. Til de der ikke ved det fra Facebook, ja så blev min blog/hjemmeside ramt af en fatal fejl, som det, trods diverse forsøg, ikke stod i min magt at løse. Jeg har lavet backup af mine gamle indlæg, og vil sikkert bringe nogle af dem igen, men jeg kan desværre ikke genskabe hele bloggen.

Er der nogle af jer, der har fulgt mig, som har ønsker om at gense specifikke indlæg, så kommenter endelig på dette indlæg.

Nå, men hvad er så i øvrigt det sidste nye her i lejren? Jo, det er såmænd, at jeg er gået hen og er blevet så tyk, at der virkelig må gøres noget ved det. Jeg er derfor ret spontant siden i søndags gået helt over på plantebaseret kost. Det går faktisk rigtig godt, selvom det må siges at være lidt besværligt, at passe ind i familiens ikke altid lige grønne aftensmåltider. Ungerne tager det meget pænt, de kigger lidt på mit bjerg af grøntsager, men forstår at det er min “slankemad”.

Ja, jeg må indrømme at mit valg af kost, i denne situation er lidt egoistisk, fordi jeg gør det primært for mit helbreds skyld, og sekundært for miljøet og dyrenes skyld. Selvom de sidste nævnte ting også betyder meget for mig.

Apropos dyr, så er vi efterhånden ved at være mange på matriklen, idet vi udover to voksne og to børn, er nået op på 6 høns og en undulat. Hvis du spørger ungerne (altså mine unger), så vil de mene, at vi er en familie på 11 😉 .

Når vi nu har høns, har vi “selvfølgelig” også æg, og de er gode og lækre og mange. Da vores høns, går i en giftfri have og får økologisk foder og lidt rester, fra vores i høj grad økologiske køkken, ja så har jeg normalt ikke kvaler med at spise æggene, men nu holder jeg altså en pause med æg. Så nu har vi endnu flere æg til resten af familien, faktisk for mange 😮

Jeg ved det kan diskuteres, om det er sundere at leve af ren planteføde, men jeg tør godt vove den påstand, at hvis man tænker sig om, så behøver det ikke være decideret usundt (og ja husk tilskud af primært B-12 vitamin, og for manges vedkommende også D-vitamin).

Jeg har valgt primært at spise “wholefood”, og ikke diverse mere eller mindre forarbejdede erstatninger, for så tror jeg netop, at noget af det sunde ryger ud, det gælder jo også for animalske produkter. Heldigvis har jeg ingen særlig trang til ost, som mange ellers synes er svært at undvære. Jeg er også vandt til, at vi i forvejen jævnligt har haft kødfrie dage. Og det meste fantastiske er, at jeg er sluppet ud af min “sukkertrang”. Det er nu 6.dagen på ren plantekost, så det er jo reelt ingenting i længden, men jeg synes, at det tegner godt, og vægten er vendt, så jeg i stedet for konstant at tage lidt på, rent faktisk har tabt mig lidt (ja, ja måske ikke signifikant endnu, men alligevel). Jeg er godt klar over, at jeg er en novice på området endnu, men jeg lærer mere hver dag, og jeg føler ikke min sult, er så svær at acceptere, som tidligere. For sulten må jeg jo regne med at blive ind imellem, hvis jeg skal tabe mig, selvom plantemaden fylder forholdsvis mere i maven, i den form jeg spiser den.

Hvor hele dette “ren pantekost”-projekt bærer hen ad for mig og familien, må tiden vise.

Har du levet af, eller lever du af ren plantekost? Og hvad er dine erfaringer?

Familiens seneste medlem

 

2 tanker om “Op på hesten igen

  1. Hej Rikke. Velkommen tilbage 🙂 spændende med din kost. Hos os spiser vi helt almindelig kost, med nogle kødfrie dage og masser af grønt. Vil dog sige, at jeg er enig med dig ift. erstatninger. Det synes jeg, der mangler en del fokus på i den plantebaserede kost debat. Kh. Birgitte

    1. Tak. Og ja,kosten bliver jo ikke bare sund af, at den er plantebaseret. Hvis man nu blot spiser kiks og vegansk “ost” f.eks.

Skriv et svar til Birgitte B Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *