Et lille pip fra hønsegården

Jeg har sneget mig til lidt tid ved computeren, så selvom det bliver kort, så får I lige et livstegn :-), hvis det altså teknisk set lykkes, for jeg har haft en del problemer med Wordpress.

Vi har haft familieforøgelse :-)

2016-07-19 12.14.23

De kom med posten….

Eller næsten da ;-). Vi hentede dem hos en veninde, der havde fået liiiiidt rigeligt med kyllinger i forsommeren.  Så vi blev enige om at adoptere et par teenagekyllinger i voksealderen.

2016-07-19 12.19.20 2016-07-19 12.24.38

De er så søde og meget omgængelige og tillidsfulde over for os mennesker, hvorimod de stadig er noget skeptiske over for de “gamle madammer”. Her er det interessant at se, at det ikke er førerhønen, der har travlt med at markere sig over for de små, men især den høne, der normalt ligger nederst i hierarkiet samt den lige over. Nu skal de nok vise, at de også kan bestemme. De blev noget våde og betuttede, da de som svar fik en stråle fra vandslangen af mig, da det gik lidt for vidt :-P

Det meste af tiden er der nu ro i hønsegården, og vi forkæler de små lidt ekstra, for madammerne forstår nok at tage for sig af retterne og i øvrigt forkæle sig selv. Et lækkert jordbad er jo altid dejligt :-)

2016-07-19 13.41.10

Til slut lige et billede af en bi, der også tager for sig af retterne i hønsegården, hvor den suger nektar i en græskarblomst.

Skønt og livsbekræftende :-)

2016-07-22 08.14.11

Varme sommerhilsner herfra :-)

2 tanker om “Et lille pip fra hønsegården

  1. Min kollega fortalte helt samme historie da de fik ny høns. Dem det var nederst i hierakiet er dem der er værst til at gå efter de nye ;)
    God sommer :) kh Birgitte

Skriv et svar til Birgitte B Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>