Fortsættelse på: Hjemmelavet citronsodavand med mælkesyrebakterier….måske!

Der er nu gået ca. 3 dage siden mit eksperiment med at lave sodavand med mælkesyrerbakterier (lactobacillus rhamnosus (LGG)). Jeg troede jo, at grunden til, at jeg kunne lukke luft ud af beholderen, som jeg fermenterede i, måske skyldtes en kuldioxidudvikling ved mælkesyrebakteriernes aktivitet i opløsningen. Men det er nok i virkeligheden ikke tilfældet, og der har nok nærmere være tale om en utæt ventil i låget på beholderen (selv om jeg ikke har kunnet eftervise det). Grunden til at jeg tror dette er, at jeg efter blandingen havde fermenteret et døgn, hældte væsken om på en plastikflaske (ren flaske, der tidligere havde været lagereddike i, for så tænkte jeg, at den nok godt kunne holde til den syrlige fermenteringsvæske). Inden havde jeg “grovfiltreret” væsken gennem et saftklæde, og smagt på blandingen. Blandingen var lidt syrlig og ikke specielt sød, men lidt fad i smagen, så jeg valgte at tilsætte 1 spsk. sukker (så LGG havde noget mere at nedbryde) og 1 tsk anisfrø opløst i ca. 1 dl kogende vand (lod det køle noget af inden det blev tilsat) til blandingen. Før jeg lukkede flasken, trykkede jeg mest muligt overskydende luft ud af flasken, så denne fik en “bule”, for så var der mulighed for at denne kunne rette sig ud, hvis trykket i flasken steg p.g.a. kuldioxidudviklig.

2014-10-28 16.41.29

Men nu efter knapt to døgn på flaske (heraf første nat på køl, for at holde styr på processen), er der ikke nogen oplagt udvidelse af flasken. Så forholdene for kuldioxidudvikling i blandingen, er nok slet ikke til stede!

Det bragte mig allerede i går til at undersøge LGG´s evner lidt nærmere, hvad angår deres mulighed til at danne kuldioxid. Jeg læste her og der på nettet, og blev så tilpas bælgøjet, at jeg måtte indse, at det er en videnskab i sig selv, det med de forskellige mælkesyrebakteriers evner, og at jeg nok ikke vil nå til bunds i det. Jeg fandt dog ud af, at LGG vist er fakultativ heterofermentativ, som forenklet betyder at de nedbryder glukose til mælkesyre uden dannelse af kuldioxid, og kun i specielle tilfælde kan danne kuldioxid ved nedbrydning glukonat. Et sådant specielt tilfælde er så formentlig ikke tilstede i min blanding.

Efter at have haft flasken et par timer på køl i dag, smagte jeg på drikken (uden bundfaldet).

2014-10-30 15.23.33

Den smagte lidt syrlig-sød, lidt af citron og så med en smag, som jeg ikke helt kan beskrive, men måske det i virkeligheden er den “fermenterede smag” lidt med en måske yoghurtagtig snert. Der var ingen “bobler” i. Smagen var ikke dårlig, og virkede på ingen måde “fordærvet”. Nu må vi se hvad der sker ;-) Jeg venter lige lidt med at lade andre smage ;-). Jeg er dog ikke decideret bekymret, da jeg regner med, at væsken formentlig er så syrlig, at der ikke er gode vækstbetingelser for egentlig sygdomsfremkaldende bakterier.

Med lidt held har jeg fået skabt en læskedrik med gode probiotika i, men det blev dog ikke til sodavand i denne omgang.

Nå, men som tidligere nævnt, er her ikke tale om videnskab, og hvis man efterprøver det er det for egen regning og risiko ;-)

Måske jeg skulle studere det der vandkefir, som jeg er blevet foreslået, eller måske jeg skal prøve at undersøge andre kulturer, inkl. “champagnegær”. Jeg vil overveje det, for det er lidt sjovt med det her “hjemmebryg”.

2 tanker om “Fortsættelse på: Hjemmelavet citronsodavand med mælkesyrebakterier….måske!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>