Hjemmelavet citronsodavand med mælkesyrebakterier….måske!

Kender I det med, at man nogle gange får nogle idéer, som man synes er nærmest geniale, lige før man falder i søvn? Nå, men sådan har jeg det. Det er dog ikke altid, at jeg kan huske dem, når jeg vågner igen, og hvis jeg kan, så er det bestemt ikke sikkert, at jeg synes de er geniale på det tidpunkt!

Nå, men jeg har gået og sysles lidt med nogle “fermenteringstanker”, og forleden aften fik så denne idé med at bruge nogle mælkesyrebakterier, som vi havde liggende i et brev i køleskabet, til at fermentere citronjuice med. Mælkesyrebakterierne var en del af et kosttilskud, der bruges som tilskud ved diaré-tilfælde. Dette havde ligget for længe, så i princippet kunne jeg ikke vide, om bakterierne (Lactobacillus rhamnosus GG (LGG)) stadig var levedygtige, men da de var pakket “forsvarligt” i et lukket brev (firmaet har i øvrigt en Elite-Smiley, selvom der jo ikke er nogen garanti alligevel), tænkte jeg, at det værste formentlig ville være, at de var døde, og dermed ikke ville “virke”.

Grunden til at jeg mente, at det MÅSKE var smart, at bruge disse LGG, var at det er nogle af de mælkesyrebakterier, der med rimelig sikkerhed har en gavnlig effekt ved visse tilstande, især ved diarétilfælde ved børn (også derfor vi havde det liggende!). De har muligvis også andre positive effekter, og mig bekendt, er der endnu ingen påviste bivirkninger, hvis man er sund og rask og indtager dem via mad eller lignende (altså ikke har nedsat immunforsvar, “utæt tarm” eller??).

Ja, jeg ved godt, at det hele er lidt vel tænkt og nørdet, og hvis nogle vælger at lade sig inspirere og forsøge selv, er det selvfølgelig (som sædvanlig her på bloggen) HELT for egen regning og risiko! ;-) Det er på ingen måde sikkert, hvad resultatet indebærer ;-)

Nå, men jeg gjorde så følgende:

Jeg pressede 4 små vaskede økologiske citroner med skræl i min slowjuicer.

2014-10-26 15.25.37

Til denne citronjuice tilsatte jeg så 100 g økologisk rørsukker og fyldte op med friskt koldt vand, til der samlet var en liter. Jeg tilsatte så de 5 milliarder (måske levedygtige LGG) og rørte det hele godt rundt. Så fyldte jeg blandingen på en skoldet vakuumboks, som jeg, da jeg skoldede den, havde konstateret kunne lukke luft ud ved overtryk i beholderen, via den ventillignende anordning, der er i låget, og som man kan suge luft ud via (hvis man vil lave vakuum).

2014-10-27 21.38.35 2014-10-27 21.38.51

Her har det stået et døgn ved stuetemperatur, og jeg har flere gange skvulpet lidt rundt med indholdet og lukket luft ud ved at trykke på beholderen, så jeg tror at blandingen producerer luft (kuldioxid?), og ikke at det skyldes, at ventilen er i stykker, og der dermed suges luft ind.

Min plan er, at det skal stå i hvert fald til i morgen, og så når det forhåbentlig er fermenteret passende (og en del af sukkeret er omdannet), så skal det filtreres og hældes på flaske og stå yderligere for at udvikle brus, og så på køl for at bremse processen (mest muligt). Mit håb er, at den sure citronblanding gør, at der ikke kommer til at gro skadelige bakterier i blandingen, men at mælkesyrebakterierne trives deri.

Hvem ved?

Forsættelse følger! ;-)

Hvad mener du, om mit eksperiment? :-)

 

7 tanker om “Hjemmelavet citronsodavand med mælkesyrebakterier….måske!

  1. spændende, men hvorfor ikke bare få en klump vandkefir? Se på facebook gruppen vandkefir og kombucha eller google vandkefir.dk

    1. Jeg har endnu kun læst lidt om vandkefir, og jeg kan godt lide tanken om, at det er netop LGG mælkesyren, der primært (måske) gror i min drik. Men jeg vil se, om jeg ikke kan få sat mig lidt mere ind i mulighederne med vandkefir :-)

  2. God ide – det lyder spændende!

    Husk at det er meget sundere at fermentere i glas beholdere end i plastik! Plastik afgiver så mange hormonforstyrrende og generelt sundhedsskadelige stoffer og dette forstærkes af fermenteringen som ætser beholderen en smule hver gang – med mindre det er en glas beholder.

    1. Tak. Hvis det bliver en succes, som jeg vil gentage, så går jeg nok over til glas. Lige i denne situation er det praktisk for mig, at jeg kan trykke på plastholderen, og se at det dannes luft, som jeg kan lukke ud via ventilen i låget. Da det er en fødevaregodkendt beholder, håber jeg, at det går. Jeg har netop hældt det over på en renset plastflaske, der har været lagereddike i og igen for at holde øje med om trykket stiger i flasken. Tænker at når den kan holde til eddike, så går det nok, i hvert fald lige her i forsøgsfasen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>