Husk at fodre dine indre venner….og måske invitere nye på besøg?

Det, jeg nu vil præsentere jer for, er en gren at sundhedsvidenskaben, der har udviklet sig meget inden for især det seneste årti. Nemlig undersøgelser af og viden om det mikrobiologiske økosystem, som vi alle går rundt med på og i os. Især i vores tyktarm.

2015-07-06 10.08.41

Førhen troede man i store træk, at tarmen bare blev brugt til at  nedbryde mad og optage næringsstoffer, og at den del der kaldes tyktarmen primært stod for at suge væske fra tarmindholdet og så deponere afføringen til den blev udskilt.  Bakterierne i tarmen fik mest opmærksomhed, når de var patogene (sygdomsfremkaldende), og en måde at behandle sådanne tilstande på var (og er stadigvæk nogle gange), ligesom ved bakterielle infektioner andre steder i kroppen, at udrydde de onde bakterier med antibiotika. Ja så røg der også nogle andre tarmbakterier med i samme ombæring, men pyt det havde vel ikke den store konsekvens, udover måske noget diaré og/eller luft og ubehag i maven (groft sagt).

Men inden for især de seneste år har man opdaget at bakterierne i især vores tarm har mange interessante funktioner. Hvis man ser på alt den arvemasse (de gener), som vi hver bærer rundt på, så viser det sig, at den vi har i vores egne celler (den arvemasse som er en blanding fra vores mor og far), kun udgør en ganske lille brøkdel af det antal gener, som vi bærer rundt på. Laaaangt størsteparten af de gener, som vi bærer rundt på befinder sig i den store masse af mikroskopisk liv vi bærer rundt på, på alle overflader og i alle huller og rør vi har, især i tyktarmen. Og de gener som vi bærer rundt på i vores bakterielle indre økosystem, kan vi måske ændre på!

For mange år siden lærte jeg, at der i et stykke håndsæbe er lige så mange bakterier, som der er i et stykke tilsvarende….ja lort. Det fortalte jeg en af mine veninder, og i dag kan jeg have nærmest dårlig samvittighed over det, for hun kom til at sky håndsæbe i mange år (hvis ikke stadig ? ;-) ).  Og hvorfor er det nu interessant? Jo det er interessant fordi, der er bakterier overalt i vores dagligdag, men langt de fleste er harmløse eller ligefrem hjælpsomme små væsner for os mennesker.

Kun i vores mors mave, har vi været helt bakteriefri (hvis overhovedet der..? ), men ligeså snart vi forlader vores mor, gennem fødselskanalen eller gennem maveskindet, ja så bliver vi “befolket” af bakterier og andre mikrober. OG det er ikke i sig selv dårligt. Det væsentlige er HVILKE mikrober, der tager bolig i os. Bliver vi f.eks. født på “traditionel” vis, så får vi automatisk bakterier fra vores mors skede på og i os. Det vil f.eks. gælde en række mælkesyrebakterier, som vi på denne måde “arver” fra vores mor. Og kommer vi ud på den normalt mest hensigtsmæssige måde, ja så kommer vi ud med næsen vendende bagud mod vores mors tarmåbning, og JA så får vi også bakterier derfra. Meget tyder på at netop denne bakteriepåvirkning fra vores mor, er med til at give os en god start på livet, og på sigt give os de bedst mulige kort på hånden til at få en god tarmflora (samling af mikroorganismer) og også et bedre immunsystem! Således er børn født på denne vis mindre tilbøjelige til at få bl.a. allergi, astma samt visse infektioner end børn, der er født ved kejsersnit (som det jo bestemt ind imellem kan være nødvendigt af hensyn til morens eller barnets helbred!).

Næste skridt i invasionen af mikroorganismer af os som spæde er den mad vi får. Får vi modermælk (evt. bare en periode eller ind imellem), får vi både gode bakterier igennem dette, samt mad til de gode bakterier i tarmen (modermælk indeholder nogle særlige kulhydrater, der er specielt egnet til bakteriemad i tarmen, og som ikke optages under vores “egen” fordøjelse).

Hvis vi bliver født ved kejsersnit, vil det især være hudbakterier og bakterier fra ting og mennesker omkring os, som i første omgang koloniserer vores tarme. Og hvis vi ikke får modermælk, ja så mister vi adgangen til nogle gode bakterier og den særlige “bakteriemad”, som modermælken indeholder. Det kan der (hvis man er opmærksom på det), formentlig helt eller delvist rådes bod på ved forskellige tiltag, men det vil jeg ikke gå i dybden med her.

Men hvorfor er det nu så vigtigt hvilke bakterier, vi bærer rundt på i tarmen, og hvor mange forskellige slags mikrober, vi indeholder? Jo, det er det fordi, det har vist sig, at disse bakterier, som vi som mennesker har levet med i mange tusind år, har positive ting at tilbyde os. I hvert fald nogle af bakterierne. Vi er som mennesker kommet til at leve i en form for samarbejde med disse bakterier. Kort fortalt og slet ikke udtømmende kan man sige, at vi hjælper bakterierne til at få mad og husly, så de kan leve, og så får vi noget igen af dem i bytte. Og det gælder også de bakterier, der måske kun er på gennemrejse, som f.eks. nogle mælkesyrebakterier (som måske ikke på længere sigt trives i vores tarm, da der ikke er den mest optimale mad (laktose/mælkesukker) til dem der.

En af de ting, som det ser ud til at mælkesyrebakterier gør, er at de træner vores immunsystem (størsteparten af vores immunsystem befinder sig i/ved tarmen), så systemet lærer at reagere hensigtsmæssigt på udefrakommende fremmede mikrober og stoffer og bliver bedre til at skelne hvad, det er væsentlig at reagere kraftigt på, og hvad kroppen bare må acceptere tilstedeværelsen af, da det ikke er nogen større umiddelbar trussel.

Vi kan ikke undgå bakterier mv. i tarmen, men hvis vi har en solid portion af forskellige gode, eller blot harmløse bakterier i tarmen, ja så er det populært sagt sværere for dårlige bakterier at få fodfæste, formere sig og udøve skade.

Nogle tarmbakterier hjælper også tarmen med at holde sig i god form og være modstandsdygtig for indtrængen at skadelige stoffer gennem tarmvæggen og ind i blodet. Disse bakterier kan f.eks. danne stoffer, der medfører at tarmen holder “tæt”, om man så må sige. En anden ting der er vigtig, for at man ikke optager skadelige stoffer via tarmen, er et slimlag, der ligger som beskyttelse inden i tarmen tæt op ad tarmcellerne i tarmvæggen. Det interessante ved dette slimlag er, at det også for nogle bakterier kan fungere som et spisekammer. Dvs. hvis bakterierne ikke får nok mad, via den kost vi indtager, ja så kan de overleve i lang tid ved at spise af dette slimlag! Det gør at bakterierne ikke så let uddør, men det gør også, at hvis der er for mange af disse, der for længe skal leve af denne slim, ja så bliver det beskyttende slimlag på sigt tyndere (og måske stedvis helt væk). Det er derfor vigtig at have en god blanding af typer af bakterier i tarmen, der gør os godt, samt at vi sørger for, at de får den mad, de skal have (denne “mad” kaldes i øvrigt præbiotika og er en særlig slags “kostfibre”).

Det har vist sig, at der er tendens til at folk med en meget varieret sammensætning (stor biodiversitet) af tarmens bakterier også generelt har et bedre helbred (og det skyldes måske/nok bakterierne). Det er dog vigtig at understrege, at sammensætningen af bakteriefloraen og dens virkning er så kompleks, at man ikke kender den eller de bedste bakteriekombination(er), samt at den temmelig sikkert vil være forskellige fra person til person, ikke mindst pga. vores forskellige humane (egen) DNA (arveegenskaber), og dermed forskellige indbyggede styrker og svagheder. Den DNA, som vores individuelle mikrobesammensætning har, kaldes vores “mikrobiom”, og den er (modsat vores cellers DNA) til at ændre over tid. Et andet lille interessant aspekt, er at den arvemasse, der findes i vores cellers “kraftværker”, som hedder mitochondrier, og som står for, at vi kan bruge ilt i cellerne til at lave energi, rent faktisk også regnes for en del af vores “mikrobiom”, men denne arvemasse kan vi ikke lige ændre, og vi har den i øvrigt KUN fra vores mor!.

En ret opsigtsvækkende grund til, at man er begyndt at forske en del i vores mikrobiom, er at man formoder, at der er sammenhænge mellem dette og visse, ja faktisk en del sygdomme, der er dukket op i større antal gennem de seneste under hundrede år, i omtrent samme takt som vi har ændret spisevaner og forbrug af antibiotika (og dermed nok også bakteriesammensætning i tarmen). Mange af disse sygdomme eller tilstande, er dem vi kalder livstilssygdomme, som diabetes (type 2), fedme og måske depression. Men nogle af sygdommene er også sygdomme/tilstande som autisme spektrum forstyrrelser (ASF). Mht. sidstnævnte, så har man været inde over forskellige teorier og er gået bort fra dem igen. Man har på et tidpunkt ment, at de var miljøbestemte, i form af et problem i moder-barn forholdet som skyldtes, at moderen var “kold”, og man har haft mistanke om, at det kunne være en bivirkning til MFR-vaccine af børnene. Begge dele ER afkræftet som årsager gennem grundige undersøgelser, selvom nogle stadig ikke tror på dette. Så nåede man så langt, som til at definere AFS, som en udviklingsforstyrrelse, men ikke til hvorfor dette skete. Årsagen er nok det man kalder multifaktoriel med flere sammenfaldende udløsende årsager. Derudover er der flere typer ASF, og de kan have forskellige årsager.  En af de ting man nu undersøger (men ikke har endelige beviser for), er at der er en sammenhæng mellem tarmens bakteriesammensætning, og nogle af de adfærdsændringer, man ser hos mennesker med ASF. Men det er ikke sikkert at denne sammenhæng skyldes en “årsagssammenhæng”!. Det samme gælder for mange andre sygdomme, hvor man ser tegn på en sammenhæng med en bestemt mikrobiologisk flora.

Men når nu de undersøgelser, der indtil nu er gennemført, i ret høj grad peger på, at der kan være en “årsagssammenhæng” (kausal sammenhæng) mellem en velafbalanceret, artsrig tarmflora og chancen for et bedre helbred , end hvis man har en mindre artsrig tarmflora, ja så er der flere fagfolk (heriblandt forfatterne til de bøger, som jeg nævner nedenfor), der mener at det vil være rimeligt at satse på at forbedre sin tarmflora og at holde den så god og artsrig som muligt (dvs. med en bred biodiversitet).

OG hvordan gør man så det?

Ja, først og fremmes vil jeg nævne, at hvis man har en sygdom eller andre tilstande, som f.eks. immundefekter eller er tager medicin eller får andre former for behandling af sygdom eller lignende, samt hvis man er gravid, så skal man være ekstra forsigtig og tage sin læge med på råd.

Fødselvej og ernæring som spæd/barn kan man ikke vælge for sig selv, men man kan måske vælge det for sit barn. Og hvis ikke, kan man tage en snak med sin læge/jordmoder om mulige alternativer til en god start på bakteriefloraen hos sit barn.

Hvis man selv er rask og gerne vil blive ved med at være det, så er der flere muligheder for tiltag, der måske kan virke positivt.

1) Brug kun antibiotika, når det (virkelig) er nødvendigt, og i så fald gerne antibiotika, der er så præcist rettet mod den sygdomsfremkaldende bakterie som muligt (det er noget din læge gerne skulle hjælpe med) og tag kuren færdig! Snak med din læge om for og imod antibiotika i netop din situation.

2) Sørg for at indtage varieret mad med højst mindre mængder kød (begræns især kødindtaget fra firbenede dyr/ det der efterhånden flere steder kaldes “rødt kød”, hvilket ikke har noget at gøre med om det er gennemstegt eller ej). Grunden er (bl.a. ?) at dette kød indeholder mest carnitin, som af visse bakterier kan omdannes til det skadelige stof trimethylamin-N-oxid (TMAO).

Noget af maden må meget gerne indeholde levende “gode bakterier” (nogle kalder dem probiotika, men begrebet bruges desværre lidt for meget i flæng, så vær opmærksom), som i f.eks. noget fermenteret mad (kefir, visse typer yoghurt, sauerkraut, pickels mm). Spis godt med “god mad til bakterierne” (præbiotika) i form af flere forskellige typer af “kostfibre” (som i frugt, grønt, fuldkornsprodukter mv.). Nogle typer kostfibre fungerer ikke som bakteriemad, men går uomdannet gennem tarmen, og de kan være medvirkende til, at man ikke så let bliver forstoppet. Både probiotika og præbiotika skal indtages jævnligt for at opnå og bevare effekten på tarmens mikrobielle biodiversitet.

3) Overvej om det er nødvendigt at være så “streng” med hygiejnen i nogle situationer. Hvis du har en giftfri have, hvor du ikke bruger kunstgødning eller lignende, og der ikke er for megen forurening, så kan det være, at du ikke behøver bekymre dig så meget over, om du nu får skyllet grøntsager og frugt meget grundigt eller? Der er en del bakterier i jord, som du måske vil have gavn af i små doser i ny og næ ;-) . Det samme gælder visse bakterier, som kæledyr eller husdyr kan bidrage med (og NEJ her tænker jeg IKKE på MRSA (multiresistente stafylokokker) fra f.eks. svin :-( ). Derudover er det måske ikke nødvendigt i den almindelige dagligdag (uden infektionssygdomme i hjemmet), at bruge meget skrappe rengøringsmidler, som decideret desinficerer. Måske er det bedre bare at bruge vand og sæbe samt eddike eller?

Der er meget mere at lære om mikrobiomet, og om hvordan man passer det bedst muligt, og hvis du vil læse mere, så vil jeg foreslå i hvert fald to bøger om emnet.

2015-07-06 10.16.00

Den første er “Brain Maker” af den amerikanske neurolog (nervelæge) David Perlmutter. Denne bog har især fokus på mikrobiomet i forhold til hjernen, herunder den såkaldte tarm-hjerne akse (gut-brain-axis). Jeg synes bogen bringer en del interessante detaljer frem, men jeg synes også, at den er lidt vel ensidig i sin beskrivelse og vurdering af emnet. Der synes jeg at den anden bog kommer mere rundt om mikrobiomets sider og visse faldgruber i fortolkningen af videnskaben på området. Denne anden bog er “The good gut”. Den er skrevet af et amerikansk forskerpar (biokemikere, der forsker i mikrobiologi) ved navn Erica og Justin Sonnenburg. Men alt i alt, er det jo smag og behag, hvordan man gerne vil have et emne beskrevet. Begge bøger er på engelsk og findes desværre ikke på dansk (endnu?).

Og så lige lidt om fermentering, som er en del oppe i tiden:

Er fermentering (gæring) og mad med mikrober det nye sort inden for mad- og helseverdenen?

Det er der helt sikkert, nogle der mener.

Men hvad er årsagen til den øgede interesse for dette? Er det smagen, effekten af maden eller noget helt tredje? Formentlig en kombination.

Hvad mener du? Bruger du det? Og hvorfor?

En af de næste bøger jeg gerne vil læse er denne:

2015-07-06 10.16.57

Men det kommer nok til at tage noget tid, at tygge sig igennem den ;-)

God sommer derude :-)

NB. Husk at hvad du end får ud af eller bruger/gør ud fra dette indlæg, er på dit eget ansvar. Snak med din læge eller anden relevant fagperson ved behov. Jeg kan tage/lave fejl ;-)

 

3 tanker om “Husk at fodre dine indre venner….og måske invitere nye på besøg?

Skriv et svar til Rikke Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>