Kontinuert bryg af vandkefir – Del 1

Der er efterhånden en del store glasbeholdere med tappehane at købe rundt omkring, så jeg har besluttet at prøve at brygge vandkefir kontinuert (continues brew) i stedet for at skulle starte et nyt bryg op med få dages mellemrum. Jeg har valgt et Kilner Glas, med plast tappehane, så kefiren ikke kommer i kontakt med metal. Jeg bruger et 5 liters glas, da jeg regner med, at det er rigeligt til vores behov (valget stod mellem 5 og 8 liter).

For at få godt gang i processen, er jeg lidt på slump startet med:

  • 3 liter koldt vand (fra vandhanen)
  • 300 gram vandkefirgryn (som jeg i et tidligere indlæg har kaldt “krystaller”)
  • 300 gram økologisk rørsukker
  • saften fra en lille økologisk citron
  • 50 gram økologiske mørke rosiner

Jeg kunne også have valgt andet tørret frugt, som dadler eller figner, hvilket jeg også har gode erfaringer med, og på sigt kan det også være, at der skal en lille bitte smule god salt i (med flere mineraler) en gang i mellem.

Normalt bruger jeg et gammelt sylteglas (som her), uden gummiring så der ikke er tale om at glasset slutter helt tæt, men omvendt er det tæt nok til, at der ikke kan komme insekter eller andet uønsket ned i glasset. På den måde er det ikke anaerob (iltfri) fermentering. I det store glas på 5 liter, som jeg bruger til ovenstående forsøg, har jeg valgt at lukke låget helt, og så må jeg lukke op for det ind imellem, for at udligne tryk (selvom det til dels også vil ske ved gummiringen, hvis trykket bliver højt p.g.a. produktionen af CO2) og lukke luft med ilt ind. Hvor tit det bliver nødvendig må tiden vise, da fermenteringen af væsken jo er en dynamisk proces, der varierer over tid afhængigt af forholdene.

Ovenstående blanding burde være rig på næring, så der hurtigt kommer godt gang i processen, og så må jeg smage mig frem til hvor meget af de enkelte ting, der skal tilsættes løbende fremover.

2015-06-15 17.20.17

Et par ting jeg forestiller mig vil være smart er:

  • At lukke trykket ud af beholderen ved at åbne låget, før jeg åbner og tapper fra hanen
  • At sætte lidt husholdningsfilm om spidsen af hanen, når jeg har tappet fra den, så rester af kefir i hanen ikke lokker fluer til ( :-o )

Min plan er så at 1. fermentering af vandkefiren skal foregå kontinuert i den store beholder, og når denne fermentering er klar, kan jeg tappe fra hanen og (evt.) lave 2. fermentering (med f.eks. bær som her eller økologisk saft eller juice) på almindelige patentflasker.

:-)

 

 

 

3 tanker om “Kontinuert bryg af vandkefir – Del 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>