Selvgjort er velgjort…eller i hvert fald er affektionsværdien høj

Det har i den grad skortet på blogindlæg i denne måned…jeg ved det. Men december har taget en stor bid af mig og mit energiniveau, med sine mest nødvendige vanlige aktiviteter. Derudover har jeg af forskellige årsager ikke kunnet sidde ved computeren længe nok til, at jeg har kunnet skrive et indlæg, selv om jeg har haft nogle stykker i tankerne.

Men nu vil jeg prøve, og en enkelt aktivitet har jeg dyrket de sidste par uger, da den ved et tilfælde viste sig at være perfekt at udføre i tilpas tilbagelænet siddende tilstand, og for øvrigt virker fortrinligt mod rastløsheden ved at måtte sidde stille. Så det har virket afstressende ;-)

Det gælder strikning og til dels hækling. Og fraset et enkelt halstørklæde på store pinde og i tykt groft garn (smart for en ikke øvet) for et par år siden, så har jeg ikke bedrevet dette, siden jeg var barn, og selv der var det ikke noget, jeg brugte meget tid på.

Det var egentlig lidt af et tilfælde, at jeg fandt på det for et par uger siden. Det skyldtes at jeg faldt over en dame (via nettet), som strikker karklude og sælger dem, for så at bruge overskuddet til garn, som hun strikker strømper af til hjemløse eller andre trængende. Da jeg samtidig havde tænkt mig at udskifte vores engangskarklude (som vi som mange andre vasker og genbruger igen og igen) med bomuldsklude, ja så var det ideelt at støtte en god sag mere i samme åndedrag. Så jeg bestilte straks 10 klude i økologisk bomuld. Jeg har netop modtaget dem med posten, og de er fine :-)

2015-12-29 15.33.37

Men hvorfor nu skifte de karklude/altmuligligklude ud? Disse farverige klude, som mange bruger, er jo billige og anvendelige. Ja, men ak, det er gået op for mig, at de er blandt nogle af de ting, der afgiver mikroplast til omgivelserne, og når man vasker og genbruger dem skulle problemet angiveligt blive endnu mere udtalt. Og du har sikker hørt om, hvor meget af dette mikroplast ender… rundt omkring i miljøet….heriblandt i stor stil i honning :-o

Nu kan man jo sige, at mange ting kan afgive mikroplast, men mange bække små giver jo stor å, og et enkelt sted at starte er jo at skifte disse klude ud.

Men hvad så med bomuldsgarnsproduktionen? Den konventionelle sviner vist også en del, og hvad er så værst? Derfor tænkte jeg at økologisk bomuldsgarn var vejen frem, og ja, det løser jo nok også en del af problemet, men selve produktionen af bomulden er vist i sig selv også ret ressourcekrævende og ikke bæredygtig, selv om jeg har hørt om enkelte tilfælde, hvor man skulle have taget hensyn til problematikken og fundet en rimelig løsning på det også.

For nyligt læste jeg også at bambusgarnproduktionen, som jo ellers også udråbes som bæredygtig, langt fra er det, i hvert fald for den konventionelle dels vedkommende. Og lur mig om noget lignende ikke gør sig gældende for hør og uld.

Med andre ord, så må man under alle omstændigheder have genbrug og nedsat forbrug med i tankerne, hvis man vil tænke på også det klimamæssige miljø.

Nå, men mens jeg ventede på, at de ovennævnte klude skulle laves og komme med posten, kom jeg til at tænke på, at jeg havde nogle garnrester fra ungernes diverse kreative tiltag liggende. Så hvorfor ikke selv prøve at strikke nogle klude også?!

Som tænkt så gjort. Det blev til flere forskellige klude af restegarn.

2015-12-16 19.12.07

Og så kom jeg lige til at lave en kongekåbe til yngstesønnens yndlingsminion (Bob) af rester.

2015-12-16 11.11.51

Og da jeg nu var i gang med at øve mig i at strikke, ja så måtte jeg jo liiiige strikke nogle klude til min dejlige mormor.

2015-12-23 11.22.44

Der måtte jeg dog ud at købe garn først, også til nogle af de andre projekter, og der var det at jeg opdagede, at det var nærmest umuligt at opdrive økologisk garn i forstæderne…suk. Så jeg måtte også ty til det “almindelige”, fraset at jeg lige købte det sidste restparti økologisk bomuld i en lokal garnbutik. Så på sigt er det nok på nettet, at jeg må finde økologisk garn. Hvis I derude har nogle gode steder på nettet, hvor I køber det, så giv mig endeligt et praj :-)

Nå, men jeg forsøgte også at lave en minionsbukselap, i håb om at drengene ville lade mig lappe nogle af deres huller på buksebenene, meeeen det lykkedes ikke at få lov, da det åbenbart ikke er sejt, at have lapper på hullerne (suk ;-) ).

2015-12-23 01.44.02

Lappen blev i stedet brugt til en hue til den yngste.

2015-12-26 20.44.57

Og da den ældste så også ville have en Minionshue måtte jeg kreere en til ham også.

2015-12-30 10.01.47

Godt nok er det ikke perfekt, det jeg laver endnu, men drengene er glade, og som jeg plejer at sige til dem (når de ikke er tilfredse med deres resultater), så gør øvelse mester, så jeg må jo bare øve videre med det der strikke- og hækleri :-P

Godt nytår til alle jer derude :-)

 

Rosinbrød med vandkefir og tørre fødder til hønsene

Jeg har været lidt ophængt, så det er ikke blevet til så meget på det sidste, og jeg har da også formået at lade min vandkefir stå liiiiiige lidt for længe, så den nåede at blevet nærmest eddikesur. Jeg valgte derfor at bruge den til en surdej til rosinbrød.

2015-12-04 19.04.42

Opskriften er sådan her:

Rosinbrød med vandkefir

  • 950 ml godt syrlig vandkefir
  • 450 g durumhvedemel

Disse ting røres godt sammen og stilles i en skål overdækket og ved stuetemperatur natten over.

Næste dag blendes:

  • 2 store æg
  • 1 lille moden banan
  • 1 spsk rapsolie
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk salt

Denne blanding røres nu i dejen, der har stået natten over, og der røres desuden

  • En stor håndfuld rosiner (70 g)
  • 400 g groft ølandshvede

i dejen, som nu hældes på en silikonebageform på 2½ l (som ikke behøves smøres), og den skal så igen stå overdækket og hæve, til dejen når kanten senere på dagen.

Herefter bages brødet ved 200 grader C i varmluftovn i 45 minutter, og der sættes et stegetermometer i og brødet, som bages videre ved samme temperatur, til det er 97 grader C i midten (dæk evt. brødet med stanniol til sidst, hvis det er ved at blive for mørkt, jeg undgik det lige ;-) ).

Så tages brødet ud af ovnen og vendes ud af formen og står så til afkøling på en rist, til det er helt afkølet (bageprocessen fortsætter indtil da), hvorpå det kan nydes, som man kan lide det, med smør, syltetøj, ost eller andet.

Kanelen smager ikke igennem, men runder bare ligesom brødsmagen lidt af. Det eddikesure fra vandkefiren smager heller ikke som sådan igennem, men man får derimod et mildt velsmagende surdejsbrød med rosiner.

2015-12-05 08.50.53

Velbekomme :-)

Og til sidst et billede af vores havehøns´nye legeplads, hvor de kan gå rundt med mere tørre fødder end i den mudderpøl, de havde lavet i den del af haven ;-)

2015-12-02 13.47.20

Det er vasket grus, som de går på her, det dræner vandet bedre væk end vores finkornede jord (overvejende lerjord). Vognen er ikke så pæn, men da den er yndlingssiddested og udkigspost for den ene af hønerne, får den lov at blive stående ;-)

God weekend :-)

 

 

Hjemmelavet fermenteret tomatsalsa med modne og umodne tomater

De sidste tomater jeg høstede fra friland for godt og vel 2 uger siden, valgte jeg at prøve at fermentere som tomatsalsa, og i går smagte jeg så på den. Den var virkelig god. Frisk syrlig, stærk og med en initial charmerende duft og smag af øl, der hurtigt fordampede om man så må sige. Den er god i tortillas, og hvis man vil have en mildere smag til dip, fungerede det godt at blande den op i creme fraiche.

Den er super simpel at lave, og opskriften får I her:

Fermenteret tomatsalsa:

  • 600 g blandede modne og umodne tomater
  • 15 g havsalt
  • Lidt tørret knust chili
  • Lidt hvidløgspulver
  • 2 spsk sukker

2015-11-06 14.53.59

Tomaterne vaskes i rent koldt vand og blendes sammen med salt og sukker. Der tilsættes chili og hvidløgspulver efter smag og behag (blend lige lidt igen). Herefter hældes blandingen på rene skoldede patentglas. Glassene sættes ved stuetemperatur på en tallerken eller lign. til opsamling af evt. saft, der sammen med luft presses ud ved gummiringen på patentglassene. Allerede efter 1 døgns tid er der godt gang i fermenteringen, der er startet ud fra de naturligt forekommende mælkesyrebakterier og vildgær, der måtte være på tomaterne. Efter nogle dage begynder trykket i glassene at stige så meget at trykket lukkes ud ved gummiringen. Det gælder om ikke at åbne glassene, da intentionen er at den smule ilt, der er i glasset fra starten, skal bruges op i gæringens opstartsfase, hvorefter kuldioxid dannes og ophobes (og danner øget tryk), og dermed virker konserverende sammen med saltet og den dannede mælkesyre fra mælkesyrebakterierne. Sukkeret har jeg puttet i for at “runde smagen lidt af”. I de første dage (især) vendte jeg glassene lidt rundt, for at blande indholdet godt op og få fermenteringen jævnt godt i gang, og for at hindre chancen for mugdannelse, så længe der var ilt tilbage i glasset.

2015-11-06 15.23.49

Her ser man farven af den friske salsa:

2015-11-06 17.19.37

Efterhånden bliver den mørkere orange, og efter et par ugers fermentering godt og vel, ser den sådan ud (ved siden af hele vores græskarhøst ;-), som grundet snegle, kun blev til et enkelt “Baby Bear” græskar).

2015-11-22 09.43.19

Her godt og vel 2 uger efter var salsaen klar til at spise og kom derefter på køl til længere tids opbevaring.

Hvis du vil vide lidt mere om fermenteringsprincipper ved mælkesyregæring som her, så kig f.eks. på mit blogindlæg om mælkesyregæring i saltvandslage her, principperne er nogle af de samme.

Man kan selvfølgelig også bruge blot umodne eller blot modne tomater, med forskellige smagsindtryk til følge :-)

Og til de der ikke kan lide rå tomater (som jeg f.eks.) kan jeg tilføje at fermenteringen giver en anden og meget lækker smag til de rå tomater, så de ikke længere smager af rå tomater ;-)

Høst af det sidste frostfølsomme “grønne” fra haven

Min mobil viser en advarsel fra DMI om snestorm :-o

Godt at jeg så lige har høstet de sidste ting, jeg skulle nå inden frosten for alvor sætter ind.

Jeg høstede først rødbederne i dag, da deres blade har været spist ned af nogle insekter flere gange i løbet af sommeren. Jeg havde dog ladet dem stå i håb om, at de klarede den. De havde da også fine blade nu, men selve roden var for de flestes vedkommende ikke rigtigt udviklet, så høsten blev meget beskeden:

2015-11-20 11.21.14

Men da den selvfølgelig ikke skulle gå til spilde, brugte jeg straks rødbederne til en hurtig varm bønnesalat til frokost.

2015-11-20 11.39.41

Næste trin var at tage de sidste pæne tallerkensmækkerblade ind for at tørre dem til senere brug. Jeg tørrer dem i dehydrator ved 50 grader C. Så bliver de super sprøde og kan let knuses med en lille træmorter. Som friske dufter de af kapers men har en meget kraftigere næsten pebret smag. Som tørrede er smagen mindre skarp, og jeg har f.eks. brugt dem i græskarsuppe.

2015-11-20 13.31.27

Mine ene lille palmekål har jeg taget ind i en krukke for hyggens skyld for nogle dage siden, så må jeg se, om den kan trives eller skal spises. Den anden pakkede jeg lidt ind i fiberdug i dag.

2015-11-20 14.47.49

Morgenfruerne står stadig flot, men overlever ikke frosten, så jeg plukkede kronbladene af de mest friske, og disse bliver også tørret i dehydratoren til senere brug. Der var dog en der var rigtig fin, men som jeg ikke nænnede at tage, fordi der sad en efterårssløv og sikkert kold bi i den.

2015-11-20 14.48.58

Alt i mens tussede hønsene rundt og hyggede sig, uvidende om at de i morgen vil blive lige så overraskede som de plejer, når der kommer sne (hvis det altså kommer ;-) ). Det er altid sjovt at se, når de forsigtigt og med spjættende ben begiver sig ud i den kolde sne, for selv om det forekommer dem lige nyt hver gang, så kan det ikke holde dem inden døre :-D

2015-11-20 14.49.37

Sidst men ikke mindst fik jeg høstet de sidste bladselleri, som desværre havde være langt mere besøgt af små nøgensnegle (formentligt især dræbersnegle) end jeg havde gennemskuet, så spildprocenten var stor. Men jeg fik dem renset, skåret i små stykker og blancheret i vand med lidt citronsaft.

2015-11-20 16.54.55

Og det blev så til ca. 600 g til fryseren.

2015-11-20 17.00.10

Helt spildt bliver de tiloversblevne halspiste bladselleristængler og alle bladene dog ikke, for dem har jeg brugt til at dække jorden i rosenbedet, med direkte kompostering for øje :-). Bladselleri indeholder godt med mineraler, så mon ikke roserne kan få gavn af disse?!

God kølig weekend herfra :-)

Tips til lækker tyk hjemmelavet “yoghurt” på sødmælk med mælkekefir

Jeg har nu lavet hjemmelavet drikkeyoghurt med mælkekefir i et års tid nu, og vi drikker det stadig lystigt. Til dette bruger jeg som tidligere nævnt mælkekefirgryn. Som ses her på billedet.

2014-11-16-10_15_12-300x225

De indeholder blandt andet en symbiose af forskellige mælkesyrebakterier og gærstammer.

Jeg bruger generelt 1 spsk. gryn pr. liter mælk, og jeg bruger for det meste sødmælk (økologisk). Tidligere lod jeg det stå 18-24 timer i et patentglas på køkkenbordet, hvorpå jeg siede grynene fra og tilsatte dem en ny portion mælk (hvis de ikke kom på “pause” i lidt mælk i køleskabet, til jeg skulle bruge dem næste gang). Mælken, der havde stået i patentglasset på køkkenbordet, var nu pga. mælkesyrebakterier mv. blevet til en form for drikkeyoghurt, som havde en konsistens svarende hertil, og jeg tilsatte så bær, krydderier eller lign. til drikken, og vi nød den med dem samme eller gemte den på flaske i køleskabet, hvor den kan holde ret længe (den gærer langsommere videre i køleskabet). Inden vi drak det, eller det blev hældt på flaske, blendede jeg det sammen med bær mv., for at få det jævnt i konsistensen, da der godt kan udskilles valle, når det gærer/fermenterer/syrner.

Jeg har også prøvet at bruge fløde, som giver en tykkere mælkekefir, og det er rigtig lækkert, men også temmelig fedt. Med fløde kan man således lave hjemmelavet “creme fraiche”.

Jeg har dog nu efter en del forskellige forsøg fundet ud af, at man kan lave tyk mælkekefir ved blot at bruge sødmælk, men bruge en lidt anden metode til at lave den på.

Jeg bruger 1 spsk mælkekefirgryn pr. liter mælk i et patentglas som ovenfor beskrevet (jeg laver typisk 2 liter ad gangen nu). Så lader jeg det stå på køkkenbordet i omkring 18 timer +/- (kommer sig ikke helt så nøje), og så sætter jeg det i køleskab MED grynene i stadig. Glasset lader jeg så stå i omkring en uge (igen +/-) og det gærer/syrner/fermenterer nu videre i køleskabet og bliver lækkert tykt med kun meget begrænset udskillelse af valle.

2015-11-13 12.25.08

Så kan jeg ellers si grynene fra ved at presse denne tykke masse med gryn gennem en nylonsi, mens jeg rører og skraber med en ske i bunden af sien (indersidens bund især) med en ske. Grynene lægger sig typisk øverst i glasset, så man kan i øvrigt nærmest tage dem væk med en ske. Nu er der en lækker cremet mælkekefir i skålen under sien. Den har konsistens a la yoghurt naturel. Hvis man blender mange væskeholdige bær i (som jeg typisk gør), så bliver den selvfølgelig lidt tyndere, men stadig tykkere end drikkeyoghurt.

2015-11-13 12.35.05

Her er en flaske med frisklavet mælkekefir af den type, med brombær og vanilje. Lækker mild syrlig smag.

Selv om mælken står med kefirgrynene i en uge i køleskabet, bliver den slet ikke ubehagelig sur eller gæret, som man nogle gange kan opleve, hvis man lader mælkekefirdrik med bær (og uden gryn) i stå i køleskabet i laaang tid. Bærerne speeder typisk denne proces op.

De gryn man sier fra, kan naturligvis bruges igen til en ny portion, eller gemmes i køleskabet i lidt mælk, til næste gang man skal bruge det, og de formerer sig gerne stille og roligt, så man har nogle gryn at dele ud af eller bruge til at bage med eller lign.

Husk at du også kan kigge lidt mere om mælkekefir andre steder på bloggen bl.a. her (og søg evt. på mælkekefir i søgefeltet her på siden). Og vil du gerne drøfte, hvordan man laver mælkekefir, kan du gøre det i samme Facebook-gruppe, som jeg linker til i et af mine indlæg om vandkefir her, og du kan også søge på vandkefir her på bloggen, hvis du vil læse om nogle af mine projekter med vandkefir (bl.a. kontinuerlig brygning).

:-)

 

Æble-rabarber-syltetøj med vanilje og stjerneanis

For nogle måneder siden kom den yngste hjem og ville gerne have, at vi lavede æble-rabarber-syltetøj, men jeg hoppede ikke på idéen lige med det samme, men jeg sagde “måske på et tidpunkt” eller noget i den dur. Sagen er at jeg generelt ikke er særlig stor tilhænger af rabarber, samt at vi normalt ikke spiser så meget syltetøj. Men nogle gange må man se tingene fra en ny vinkel, og når jeg prøver at lære børnene, at de skal prøve noget nyt og anderledes, må jeg jo også selv spille med i ny og næ ;-)

Så enden på det blev, at jeg købte økologiske rabarber på frost, og lagde dem i fryseren, og mere eller mindre glemte dem. Men hver gang jeg hentede noget i fryseren, lå de der og pirkede til min samvittighed. Så i weekenden tog jeg mig sammen. Vi lavede syltetøj sammen, og det blev både hyggeligt og lækkert ;-)

2015-11-11 11.35.32

Farven er ikke imponerende, men det smager rent faktisk fantastisk.

2015-11-11 11.37.16

Som f.eks. her på hjemmebagt rugbrød :-P

Jeg vil derfor dele opskriften, som vi nåede frem til, med jer.

Æble-rabarber-syltetøj med vanilje og stjerneanis:

  • 800 g rensede og skrællede æbler i små stykker
  • 400 g rabarber i små stykker
  • 1½ dl vand
  • ½ del balsamisk æbleeddike
  • 1 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
  • 2 hele stjerneanis
  • 500 g rørsukker
  • 1½ tsk atamon (valgfrit, men det øger holdbarheden)

Først koges æbler, rabarber, stjerneanis og vanilje i vand og eddike i vel omkring 20 minutter, til frugtstykkerne er godt møre. Så tages stjernanisen op, og hvis man synes klumperne er for store eller mange, så kan man, som jeg gjorde, blende frugtgrøden lidt med en stavblender. Nu tilsættes sukkeret og man koger blandingen videre i yderlige 15-20 min. Så tager man den af varmen og tilsætter herefter atamon, hvis man vil bruge det (det må ikke koge, for så mister det effekten!). Syltetøjet er nu færdigt og kan hældes på rene, skoldede (og evt. atamonskyllede) glas, som lukkes til med det samme.

Pga. det relativt store æbleindhold vil det ikke være nødvendigt at tilsætte stivelse i form af pektin eller lignende, medmindre man gerne vil have en mere tyk/fast marmelade.

Velbekomme :-P

 

Super simpel pizzadej lavet med vandkefir og en lille “update på mit mjødforsøg”

Det er weekend og den ældste af drengene ville gerne have hjemmelavet pizza, så vi købte ind til den helt rigtige pizza, og jeg startede i går en super nem dej, som jeg lige vil dele med jer.

Pizzadej med vandkefir som hævemiddel:

  • ½ liter vandkefir, som har gæret i hvert fald 1-2 dage
  • 1 kg groft Ølandshvede (eller anden hvedemelstype med et højt protein indhold. Den mel jeg brugte, har jeg fået oplyst indeholder ca. 13 g protein og ca. 8,5 g kostfibre pr. 100 g, så det er i den grove/”tunge” ende)
  • 3 g salt

Dette æltes godt sammen til en elastisk dej.

2015-11-05 13.35.58

Denne dej sættes nu overdækket til hævning ved stuetemperatur i ca. 1 døgn.

Og vupti, så har man en godt hævet blød og elastisk dej.

2015-11-06 16.51.30

Denne dej kan der nu æltes en smule mere mel i, så den tilpas fugtig, men ikke våd og klistret, men slipper let og er til at lave fine pizzabunde af. Der er til i hvert fald to store fyldte bageplader (mere hvis man laver dem rigtigt tynde). Hvis man laver pizzabunden godt tynd, bliver den lækker sprød (vi lavede to og den med den tyndeste bund blev klart mest sprød).

Så er det ellers bare at putte yndlingsfyldet på og bage den i en forvarmet ovn ved høj varme til den er sprød og gylden. Vi fik det bedste resultat ved 275 grader C i varmluftsovn.

2015-11-06 18.22.06

Hvis man har mulighed for at bage på en pizzasten vil det formodentlig være rigtigt godt, men vi skulle bespise i alt 2 voksne og 3 sultne 7-9 årige, så der var ikke tid til at lave flere mindre pizzaer på pizzasten, så det blev to familiepizzaer på store bageplader….og rub og stub blev spist ;-)

Og så lige en lille update på mit lille mjødprojekt “Vildgæret mjød med umodne æbler” (således del 4 ;-) ): Jeg fik nemlig besøg af en veninde i sidste weekend, der gerne vil smage, selv om den ikke har ligget så længe endnu på flaske. Vi smagte, og jeg kan sige, at den har fået en del mere dybde i smagen end sidst. Den er selvfølgelig stadig godt tør/med en del syrlighed, men er blevet mere afrundet og ikke så “rå” i smagen. Den dufter af frugt, lidt honning og øl, men smager mere hen ad en tør vin med en del syre og en lidt rund frugtsmag under syren, om man så må sige. Den prikker en anelse, og jeg kan godt lide den tørre syrlighed, men hvis man primært er til søde vine, så er det nok ikke noget. Men jeg er personligt generelt ikke til søde vine eller øl, så for mig er den ikke så tosset :-P

Men jeg vil prøve at lagre den endnu længere, for at se om den bliver endnu mere nuanceret/dybere i smagen, i hvert fald et par af flaskerne (så kan det godt være den flaske jeg har taget hul på ryger inden, for den er bestemt drikkelig nu, og den skulle jo nødig blive dårlig ;-) ).

God weekend herfra :-)

 

 

 

 

 

 

Kålhøst og “krauterier”

Der har været et enkelt tilfælde med rimfrost i denne uge, men ikke egentlig nattefrost, så jeg bestemte mig for at få høstet mine hvidkål helt, inden det for alvor bliver frost, og de måske tager skade.

2015-10-28 09.30.01

7 kålhoveder af varierende størrelse blev det til udover det ene kålhoved jeg høstede for godt 1½ uge siden. I renset og tilberedt tilstand blev udbyttet over 6 kg kål fra de omkring 1½ kvadratmeter jord, jeg dyrkede dem på. Det synes jeg egentlig er et fornuftigt udbytte.

2015-10-28 09.31.28

Hønsene fik de yderste kålblade samt stokke og rødder, med det kryb og kravl der huserede der. Det var især en del små snegle og lidt bænkebidere. Selve kålen er de ikke så vilde med medmindre det findeles meget. Så kålbladene ender jeg nok med at kompostere, enten direkte på jorden, eller i en af kompostbeholderne med kompostorme. De kommer i hvert fald ikke til at gå til spilde.

Af størsteparten af kålen, lavede jeg 4 kg “kraut”. 2 kg efter samme opskrift som forleden

2015-10-28 11.29.04

Og to kg hvor jeg brugte samme grundprincip men blot brugte 30 g salt og så 30 g sukker i stedet for de øvrige krydderier. Sukkeret skulle efter sigende mildne smagen, så jeg tænker at “krauten” bliver mere børnevenlig. Jeg har ikke prøvet at bruge sukker i før, så jeg er lidt spændt på resultatet.

2015-10-28 12.33.36

“Krauten” skal nu stå og fermentere ved stuetemperatur, og skal formentlig først på køl, når der er gået 2 uger. Jeg har denne gang ikke tilsat saltlage, da kålsaften aktuelt dækker kålen, men jeg skal holde godt øje de nærmeste dage, så jeg kan tilsætte lidt letsaltet lage (1-1½ %) hvis der er tegn på at kålen ikke dækkes nok af saften. Det kommer an på hvor meget glassene kommer til at syde og sprutte luft med vand ud ved gummiringen, når der kommer overtryk pga. fermenteringen.

2015-10-28 20.36.15

Batat/sød kartoffel – Dyrkning, høst og suppe

Batat findes i flere udgaver, den kaldes også sød kartoffel  (sweet potato på engelsk). Grunden er at den har en hvis sødme grundet sit sukkerindhold.  Det er dog ikke en kartoffel i botanisk forstand, men opsvulmede rødder af en form snerle. Den har den fordel, at den med et kostfiberindhold på omkring 2,7 g/100 g (kilde: foodcomp.dk) er at betragte som en grov grøntsag. Den smager godt bagt i ovnen, i kartoffelmos og i suppe mv.

Jeg bestemte mig derfor i år for at prøve at dyrke den herhjemme, selvom det egentlig er en tropisk plante. Den er flerårig, men jeg ved ikke om den kan overleve den danske vinter udenfor.

Jeg startede midt i marts med en enkelt økologisk batat fra supermarkedet, to træ-madspyd og et syltetøjsglas med vand.

2015-03-15 15.46.15 2015-03-15 15.46.56 2015-03-15 15.50.07

Denne konstellation satte jeg i vindueskarmen, fyldte vand i ved behov og ventede… i godt 3 uger, og så så den sådan ud:

2015-04-07 14.48.44

Jeg skar bladene af med stykker af bataten, og så kunne disse plantes i små potter med jord.

2015-04-07 14.49.52 2015-04-07 14.50.40

Resten af bataten satte jeg tilbage i syltetøjsglasset, og 10 dage senere kunne jeg skære yderligere nogle stykker batat med blade af og plante dem i små potter med jord.

2015-04-17 14.44.15  2015-04-17 14.48.44

10 dage senere så en af det første små planter sådan ud:

2015-04-20 21.43.04

Da vi nåede et stykke ind i maj kom batatplanterne først ud i mit lille drivhus.

2015-05-15 18.26.29

Og siden blev de plantet ud i “kartoffelspande”.

2015-06-05 15.49.19

Her er en af dem i starten af juni i år.

Her i dag valgte jeg så at høste resultatet, for selv om planterne er flerårige i troperne, så er jeg som nævnt ikke sikker på, at de vil overleve vinteren her i Danmark. Jeg har dog beholdt 3 små rodklumper med lidt blade på (resten af bladene fjernede jeg), og sat dem i en potte jord i drivhuset foreløbigt. Så vil jeg måske tage dem helt ind her om nogle dage, og se om jeg dermed kan kickstarte næste sæson, så næste høst bliver mere rig.

Dagens høst var nemlig ikke så stor.

2015-10-25 13.59.22

Jeg brugte alle disse friske batat til suppe her til aften. 726 g blev det til i renset tilstand.

Suppen var simpel men velsmagende, lidt stærk syntes nogle af drengene ved bordet, mens andre godt kunne lide den stærke udgave ;-)

Batatsuppe med chili og ingefær (ca. 5 portioner):

726 g rensede (ikke skrællede, med skrubbede) batat (-stykker) blev kogt møre i 1 liter vand. Så tilsatte jeg nogle små miniløg fra haven (svarende til ca. et kvart almindeligt løg) og blendede det hele i gryden med en stavblender. Så smagte jeg til med salt, peber, knust tørret chili og ingefærpulver. Suppen fik et opkog og blev serveret varm med lidt creme fraiche i samt med ristede (i ovn) rugbrødstykker med olivenolie og salt på til.

2015-10-25 18.25.44

Velbekomme ;-)

“Kraut” med hvidkål, chili og fennikelfrø

I lørdags høstede jeg det første hjemmedyrkede hvidkål fra haven.

2015-10-17 15.13.52

Da jeg har haft kålene i mit hjemmelavede kålbur med insektnet over, så har der ikke været kålsommerfuglelarver i dem, men snegle har jeg ikke kunnet undgå helt, da de er krøbet ind gennem selv den mindste sprække mellem net og jord. Så de yderste blade er der spist noget af. Men når disse blev fjernet, var der det fineste hvidkålshoved inden under.

2015-10-17 15.24.53

1,2 kg :-)

2015-10-17 15.30.56

Med en fin struktur indeni.

2015-10-17 15.41.41

Efter at stokken var fjernet og hvidkålen såret i stykker, så var der ½ kg til en lækker hvidkålssalat.

2015-10-17 17.01.12

Og ½ kg til en lækker lille “kraut”.

2015-10-17 19.43.18

“Krauten” lavede jeg ved at tilsætte 5 små tørrede chili og ca. 1 tsk. fennikelfrø og ca. 10 g groft havsalt i flager og masserede det godt ind i kålstykkerne (i en skål), først med hænderne, men så fik det også lige en tur med en træmorter i skålen, så kålens safter kunne træde godt ud. Jeg lod det hvile overdækket i en skål på køkkenbordet i godt en time, prøvesmagte og pakkede så kålen godt ned i et patentglas og tilsatte en smule tyndt saltvandslage (ca. 1½ %), så saften fra kålen og saltvandslagen dækkede godt, også over de enkelte hele rene kålblade, som jeg lagde på toppen af de små pakkede kålstykker med krydderrier, så der ikke kom til at flyde kål eller krydderier op ovenpå lagen (for at undgå mugdannelse på overfladen). Ovenpå dette lagde jeg en frysepose fyldt med vand, som så tynger kålen ned og samtidig mindsker mængden af luft i det (i dette tilfælde) ret store glas. Også dette er med til at mindste risikoen for mugdannelse, og da jeg ikke har tænkt mig at langtidsfermentere det, mener jeg, at det er ok at bruge en frysepose godkendt til mad. Alternativet var at fylde efter med saltvandslage, men jeg vil helst ikke have for stor udtynding af de gode kålsafter til en stor mængde lage. Jeg smagte som nævnt kålen til  inden den blev pakket, dette var for at sikre, at der var den mængde chili og salt, som jeg syntes passede. Allerede der smagte kålen rigtig lækker, så jeg venter mig det bedste, når den er fermenteret. :-P

Nogen husker måske, at jeg også har prøvet at fermentere mine hjemmedyrkede bladselleri i deres egen saft (tilsat lidt vand, men ingen salt). De har være meget aktive, og der er sevet en del overskudsluft og væske ud ved kanten af pantentlåget, som har været lukket i 9 dage. Glasset har stået ved stuetemperatur i disse 9 dage, og i dag, da aktiviteten var aftaget en del, åbnede jeg og prøvesmagte bladsellerien.

2015-10-19 09.00.33 2015-10-19 09.06.08

Der var en god kraftig syrlighed i lagen, som slet ikke er salt på den måde, man er vant til fra grøntsager, der er mælkesyregæret i saltlage. Sellerien havde til fulde bevaret sin sprødhed og samme fiberstruktur, som de friske, og fraset syrligheden var smagen også meget lig den friske sellerismag. Jeg tror de vil begå sig godt i eller til retter med forskellige krydrede smagsindtryk, som det syrlige moment. Jeg satte dem på køl, for at nedsætte fermenteringen, så de ikke bliver meget mere syrlige og bedre kan holde sig (også sprøde).

Jeg har jo også fermenteret grønne tomater, og disse puttede jeg i patentglas med lagen i går, efter at de havde fermenteret 16 dage ved stuetemperatur i en krukke.

2015-10-19 19.33.43

Her til aften testede vi dem. De smagte godt. De var stadig faste og sprøde, og min ældste søn syntes, at de smagte hen ad oliven, og jeg vil faktisk give ham ret i, at der var lidt om det. Selv jeg, der ikke kan lide friske røde tomater, kunne godt lide disse, de smagte ikke “af tomater” om man så må sige. Lidt salte og syrlige, men slet ikke så sure, som jeg havde troet de ville blive. Så de kan både spises som tilbehør og bruges til hjemmelavet remoulade :-P