Op på apostlenes heste

Gassen har i den grad været gået af ballonen igennem længere tid. Men i dag lykkedes det endelig at få mig svunget op på apostlenes heste og komme ud at gå, så jeg samlet har fået gået over de 10000 skridt i dag, som jeg egentlig gerne ville op på hver dag. Jubiiie ;-)

Turen gik bl.a. til mosen, hvor isen stadig dækker vandpytter og en del af vandhullerne.

2016-02-01 10.27.17

Der er dog steder hvor vandet er fri for is, så blishøns og gråænder kan svømme rundt.

2016-02-01 10.25.34

De seneste dage har jeg næsten kunne se, lugte og skimte forårets komme, så jeg kiggede også efter i dag, men der var ikke mange tegn på denne gråvejrsdag. Dog fandt jeg disse fine gæslinger :-)

2016-02-01 10.38.00 2016-02-01 10.40.25

Det tør jeg dog ikke lægge så meget i, da de for længst også har været derhjemme i haven, før sneen kom…. naturen er lidt forvirret nogle gange ;-)

Jeg ville faktisk have været ude og starte med at gøre lidt klar i haven forleden, men så forsvandt solen og dermed også den smule drivkraft, der var i lyset. I går fik jeg dog gravet nogle fine jordskokker op, som stadig er sprøde og lækre som vanligt (trods vintervejret med frost og efterfølgende rigeligt med vand omkring dem).

2016-01-31 15.17.12

De blev til en lækker suppe sammen med blandt andet seneste sæsons eneste græskar fra haven (sneglene var nogle bisser :-( ). Græskarret havde indtil i går stået til pynt i vindueskarmen, hvor det var skiftet fra mørkegrønt til orange i farven. Det var bare et lille græskar (Baby Bear), så der måtte spædes godt op med andet grønt og rigeligt med krydderier mv. før suppen var klar.

2016-01-31 15.17.37

Ellers “hyggestrikker” jeg stadig. I øjeblikket er det især klude af lækker blød økologisk bomuld, så også nogle af dem jeg kender også kan få skriftet de mikroplastafgivende “alt-mulig-klude” ud med noget mere miljøvenligt :-)

2016-02-01 20.16.33

Jeg har allerede lavet to stakke klude til mine søstre efter deres ønske :-)

2016-01-26 19.48.50

Nu må vi så se, hvem der skal aftage det næste hold klude :-)

Det skal i hvert fald være nogle, der sætter pris på det autentiske håndlavede look  – med de små variationer det indebærer ;-)

 

Strikkede valkede (“filtede”) futter af uld

Så blev det koldt udenfor, og jeg sled hul i indersålen af mine hjemmesko. Dette måtte selvfølgelig løses ved at kombinere lækkert økologisk ubehandlet uldgarn med min nye strikketrang. Jeg bestemte mig for en valket udgave at uldfutter.

2016-01-10 00.20.55

Valkning minder om filtning i sit udtryk, når valkningen er meget udtalt, men man skal passe på, for ellers ender produktet med at blive stift og mere eller mindre ubrugeligt. Valkning kan kun udføres på uldgarn, og det må f.eks. ikke være “superwash-behandlet”, da det gør at “filtningen” ikke vil foregå, da behandlingen netop modvirker dette. Egentlig filtning foregår ikke med uldgarn, men med kartede uspundne uldfibre. I begge tilfælde bearbejdes ulden med vand og sæbe (eks. sæbespåner).

Nå men først måtte jeg strikke to uldfutter, og jeg valgte noget af den nemmeste model jeg kunne arbejde mig frem til. Jeg sørgede for at strikke dem lidt vel rigeligt store, så jeg kunne valke dem en del, og dermed gøre dem mere tætte og slidstærke.

Den opskrift jeg fik bakset mig frem til, svarer til at man kan lave et par uldfutter i str. ca. 36-37,  dog afhængigt af garntype, og hvordan valkningen skrider frem. Pga. især min nedsatte “mængde RAM at rutte med i min arbejdshukommelse” krævede det megen tålmodighed med strikken, tællen, retten, trævlen op, strikken, retten, trævlen op igen og så fremdeles :-o

MEN det lykkedes til sidst :-D

Her følger opskriften:

Valkede retstrikkede uldfutter str. ca. 36-37:

  • Først og fremmest brugte jeg ca. 2½ nøgler god ubehandlet økologisk uldgarn med 50 g og ca. 80 løbemeter i hvert nøgle. Jeg strikkede på pind 5½ (jeg strikker hverken specielt stramt eller specielt løst tror jeg).
  • Så slog jeg 60 masker op på “dobbeltpind”, og trak den ene pind ud (så startmaskerne ikke blev for stramme) og strikkede herefter retstrik til længden af det strikkede var 13 cm (svarende til 38 pinde for mit vedkommende).
  • Så afsluttede jeg 8 masker i siden og strikkede (forsat retstrik selvfølgelig) en pind indtil der var 8 masker tilbage, og disse afsluttede jeg så også, så der nu var 44 masker tilbage på en pind. Jeg strikkede nu yderligere det antal pinde der var nødvendigt for at den samlede længde (inkl. de første 13 cm) blev 24 cm (svarende til yderligere 32 pinde for mit vedkommende).
  • Så tog jeg gradvist ind til tåen, ved først at strikke to masker ret, så to masker sammen i en ret, så to masker ret, så to masker sammen i en ret osv. osv. til pinden var slut. Så var der 33 masker tilbage, og dem strikkede jeg så to pinde almindelig retstrik med (dvs. uden indtag). Derefter startede endnu en pind med indtagning, hvor jeg strikkede en maske ret, to masker sammen i en ret, en maske ret, to masker sammen i en ret osv. osv. til pinden var slut, og jeg havde 22 masker tilbage. Nu strikkede jeg så to almindelige pinde ret (dvs. uden indtag). Til sidst strikkede jeg to pinde, hvor jeg tog ind ved at strikke to ret sammen, to ret sammen, to ret sammen osv. Dvs. efter en pind var der 11 masker, og efter sidste pind var der 6 masker tilbage  (den 11 maske blev strikket for sig i en ret, da der var ulige antal masker). Til slut så strikketøjet så sådan ud:

2016-01-09 11.50.57

  • Så trak jeg tråden gennem de 6 sidste antal masker og strammede til og fjernede pinden og lod et godt stykke tråd blive tilbage ved spidsen af tåen (til senere sammensyning). Derpå lavede jeg endnu et strikket stykke mage til det første og endte ud med to stykker ens “strik”:

2016-01-09 20.39.54

  • Jeg foldede dem sammen midt på så de så sådan ud:

2016-01-09 20.47.50

  • Herefter syede jeg hver strikfut/”sok” sammen fra tåen og indtil et par cm inden “skaftet”. Jeg syede det så kanterne ikke overlappede (flad søm), så sømmen ikke blev synlig til sidst (hvis man ikke gør dette, så vil jeg foreslå man lader syningens kant vende ud af sokken, så den ikke generer foden). På samme vis syede jeg fra hælen og helt op til skaftets øverste kant. Så så futterne sådan ud:

2016-01-09 21.44.46

Hvis man vil følge processen og være mere forsigtig, så kan man valke futterne i hånden, men jeg satsede og gjorde det i maskine (og tænkte at hvis de krøb for meget ville de forhåbentlig kunne gå til en af ungerne) ved at vaske dem på et almindligt 40 graders kulørtvaskprogram sammen med lidt tøj og et stort håndklæde og nogle sæbespåner (opløst i vand) tilsat i en vaskebold i maskinen fra start  (ingen vaskepulver tilsat).

Da de kom ud var futterne SMÅ, men også så eftergivelige, at de kunne strækkes i facon, så jeg kunne tage dem på fødderne og gå med dem noget tid, så de fik den helt rigtige form tilpasset mine fødder:

2016-01-10 00.20.55

2016-01-10 00.22.00

Så var det bare at lade dem tørre ved stuetemperatur til dagen efter. De sad godt tæt som våde og lige i starten dagen efter, men da dagen var omme, havde de givet sig præcist så meget, at de passede helt perfekt uden at sidde for tæt.

De er rigtig dejligt lune, og jeg synes ikke, at de er for glatte til mit temperament, men hvis man vil skridsikre dem mere, kan man putte silikone af en art under, i større eller mindre grad, eller sy en skindsål på.

Når strik er valket er det betydeligt mere tæt og slidstærkt, end inden det blev dette.

Her er lige et eksempel på en “uldskål” jeg har lavet. Egentlig var det en uldhue jeg valkede for kraftigt, så jeg pressede den i stedet i facon (via hjælp af en lille tallerken og hænderne) til en lille “opbevarings- eller pynteskål”. Vi har snakket om at bruge den til at lægge alle mobiltelefonerne i, når vi spiser, så vi får fred for dem så længe ;-)

2016-01-06 19.23.39

Selvgjort er velgjort…eller i hvert fald er affektionsværdien høj

Det har i den grad skortet på blogindlæg i denne måned…jeg ved det. Men december har taget en stor bid af mig og mit energiniveau, med sine mest nødvendige vanlige aktiviteter. Derudover har jeg af forskellige årsager ikke kunnet sidde ved computeren længe nok til, at jeg har kunnet skrive et indlæg, selv om jeg har haft nogle stykker i tankerne.

Men nu vil jeg prøve, og en enkelt aktivitet har jeg dyrket de sidste par uger, da den ved et tilfælde viste sig at være perfekt at udføre i tilpas tilbagelænet siddende tilstand, og for øvrigt virker fortrinligt mod rastløsheden ved at måtte sidde stille. Så det har virket afstressende ;-)

Det gælder strikning og til dels hækling. Og fraset et enkelt halstørklæde på store pinde og i tykt groft garn (smart for en ikke øvet) for et par år siden, så har jeg ikke bedrevet dette, siden jeg var barn, og selv der var det ikke noget, jeg brugte meget tid på.

Det var egentlig lidt af et tilfælde, at jeg fandt på det for et par uger siden. Det skyldtes at jeg faldt over en dame (via nettet), som strikker karklude og sælger dem, for så at bruge overskuddet til garn, som hun strikker strømper af til hjemløse eller andre trængende. Da jeg samtidig havde tænkt mig at udskifte vores engangskarklude (som vi som mange andre vasker og genbruger igen og igen) med bomuldsklude, ja så var det ideelt at støtte en god sag mere i samme åndedrag. Så jeg bestilte straks 10 klude i økologisk bomuld. Jeg har netop modtaget dem med posten, og de er fine :-)

2015-12-29 15.33.37

Men hvorfor nu skifte de karklude/altmuligligklude ud? Disse farverige klude, som mange bruger, er jo billige og anvendelige. Ja, men ak, det er gået op for mig, at de er blandt nogle af de ting, der afgiver mikroplast til omgivelserne, og når man vasker og genbruger dem skulle problemet angiveligt blive endnu mere udtalt. Og du har sikker hørt om, hvor meget af dette mikroplast ender… rundt omkring i miljøet….heriblandt i stor stil i honning :-o

Nu kan man jo sige, at mange ting kan afgive mikroplast, men mange bække små giver jo stor å, og et enkelt sted at starte er jo at skifte disse klude ud.

Men hvad så med bomuldsgarnsproduktionen? Den konventionelle sviner vist også en del, og hvad er så værst? Derfor tænkte jeg at økologisk bomuldsgarn var vejen frem, og ja, det løser jo nok også en del af problemet, men selve produktionen af bomulden er vist i sig selv også ret ressourcekrævende og ikke bæredygtig, selv om jeg har hørt om enkelte tilfælde, hvor man skulle have taget hensyn til problematikken og fundet en rimelig løsning på det også.

For nyligt læste jeg også at bambusgarnproduktionen, som jo ellers også udråbes som bæredygtig, langt fra er det, i hvert fald for den konventionelle dels vedkommende. Og lur mig om noget lignende ikke gør sig gældende for hør og uld.

Med andre ord, så må man under alle omstændigheder have genbrug og nedsat forbrug med i tankerne, hvis man vil tænke på også det klimamæssige miljø.

Nå, men mens jeg ventede på, at de ovennævnte klude skulle laves og komme med posten, kom jeg til at tænke på, at jeg havde nogle garnrester fra ungernes diverse kreative tiltag liggende. Så hvorfor ikke selv prøve at strikke nogle klude også?!

Som tænkt så gjort. Det blev til flere forskellige klude af restegarn.

2015-12-16 19.12.07

Og så kom jeg lige til at lave en kongekåbe til yngstesønnens yndlingsminion (Bob) af rester.

2015-12-16 11.11.51

Og da jeg nu var i gang med at øve mig i at strikke, ja så måtte jeg jo liiiige strikke nogle klude til min dejlige mormor.

2015-12-23 11.22.44

Der måtte jeg dog ud at købe garn først, også til nogle af de andre projekter, og der var det at jeg opdagede, at det var nærmest umuligt at opdrive økologisk garn i forstæderne…suk. Så jeg måtte også ty til det “almindelige”, fraset at jeg lige købte det sidste restparti økologisk bomuld i en lokal garnbutik. Så på sigt er det nok på nettet, at jeg må finde økologisk garn. Hvis I derude har nogle gode steder på nettet, hvor I køber det, så giv mig endeligt et praj :-)

Nå, men jeg forsøgte også at lave en minionsbukselap, i håb om at drengene ville lade mig lappe nogle af deres huller på buksebenene, meeeen det lykkedes ikke at få lov, da det åbenbart ikke er sejt, at have lapper på hullerne (suk ;-) ).

2015-12-23 01.44.02

Lappen blev i stedet brugt til en hue til den yngste.

2015-12-26 20.44.57

Og da den ældste så også ville have en Minionshue måtte jeg kreere en til ham også.

2015-12-30 10.01.47

Godt nok er det ikke perfekt, det jeg laver endnu, men drengene er glade, og som jeg plejer at sige til dem (når de ikke er tilfredse med deres resultater), så gør øvelse mester, så jeg må jo bare øve videre med det der strikke- og hækleri :-P

Godt nytår til alle jer derude :-)

 

Rosinbrød med vandkefir og tørre fødder til hønsene

Jeg har været lidt ophængt, så det er ikke blevet til så meget på det sidste, og jeg har da også formået at lade min vandkefir stå liiiiiige lidt for længe, så den nåede at blevet nærmest eddikesur. Jeg valgte derfor at bruge den til en surdej til rosinbrød.

2015-12-04 19.04.42

Opskriften er sådan her:

Rosinbrød med vandkefir

  • 950 ml godt syrlig vandkefir
  • 450 g durumhvedemel

Disse ting røres godt sammen og stilles i en skål overdækket og ved stuetemperatur natten over.

Næste dag blendes:

  • 2 store æg
  • 1 lille moden banan
  • 1 spsk rapsolie
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk salt

Denne blanding røres nu i dejen, der har stået natten over, og der røres desuden

  • En stor håndfuld rosiner (70 g)
  • 400 g groft ølandshvede

i dejen, som nu hældes på en silikonebageform på 2½ l (som ikke behøves smøres), og den skal så igen stå overdækket og hæve, til dejen når kanten senere på dagen.

Herefter bages brødet ved 200 grader C i varmluftovn i 45 minutter, og der sættes et stegetermometer i og brødet, som bages videre ved samme temperatur, til det er 97 grader C i midten (dæk evt. brødet med stanniol til sidst, hvis det er ved at blive for mørkt, jeg undgik det lige ;-) ).

Så tages brødet ud af ovnen og vendes ud af formen og står så til afkøling på en rist, til det er helt afkølet (bageprocessen fortsætter indtil da), hvorpå det kan nydes, som man kan lide det, med smør, syltetøj, ost eller andet.

Kanelen smager ikke igennem, men runder bare ligesom brødsmagen lidt af. Det eddikesure fra vandkefiren smager heller ikke som sådan igennem, men man får derimod et mildt velsmagende surdejsbrød med rosiner.

2015-12-05 08.50.53

Velbekomme :-)

Og til sidst et billede af vores havehøns´nye legeplads, hvor de kan gå rundt med mere tørre fødder end i den mudderpøl, de havde lavet i den del af haven ;-)

2015-12-02 13.47.20

Det er vasket grus, som de går på her, det dræner vandet bedre væk end vores finkornede jord (overvejende lerjord). Vognen er ikke så pæn, men da den er yndlingssiddested og udkigspost for den ene af hønerne, får den lov at blive stående ;-)

God weekend :-)

 

 

Hjemmelavet fermenteret tomatsalsa med modne og umodne tomater

De sidste tomater jeg høstede fra friland for godt og vel 2 uger siden, valgte jeg at prøve at fermentere som tomatsalsa, og i går smagte jeg så på den. Den var virkelig god. Frisk syrlig, stærk og med en initial charmerende duft og smag af øl, der hurtigt fordampede om man så må sige. Den er god i tortillas, og hvis man vil have en mildere smag til dip, fungerede det godt at blande den op i creme fraiche.

Den er super simpel at lave, og opskriften får I her:

Fermenteret tomatsalsa:

  • 600 g blandede modne og umodne tomater
  • 15 g havsalt
  • Lidt tørret knust chili
  • Lidt hvidløgspulver
  • 2 spsk sukker

2015-11-06 14.53.59

Tomaterne vaskes i rent koldt vand og blendes sammen med salt og sukker. Der tilsættes chili og hvidløgspulver efter smag og behag (blend lige lidt igen). Herefter hældes blandingen på rene skoldede patentglas. Glassene sættes ved stuetemperatur på en tallerken eller lign. til opsamling af evt. saft, der sammen med luft presses ud ved gummiringen på patentglassene. Allerede efter 1 døgns tid er der godt gang i fermenteringen, der er startet ud fra de naturligt forekommende mælkesyrebakterier og vildgær, der måtte være på tomaterne. Efter nogle dage begynder trykket i glassene at stige så meget at trykket lukkes ud ved gummiringen. Det gælder om ikke at åbne glassene, da intentionen er at den smule ilt, der er i glasset fra starten, skal bruges op i gæringens opstartsfase, hvorefter kuldioxid dannes og ophobes (og danner øget tryk), og dermed virker konserverende sammen med saltet og den dannede mælkesyre fra mælkesyrebakterierne. Sukkeret har jeg puttet i for at “runde smagen lidt af”. I de første dage (især) vendte jeg glassene lidt rundt, for at blande indholdet godt op og få fermenteringen jævnt godt i gang, og for at hindre chancen for mugdannelse, så længe der var ilt tilbage i glasset.

2015-11-06 15.23.49

Her ser man farven af den friske salsa:

2015-11-06 17.19.37

Efterhånden bliver den mørkere orange, og efter et par ugers fermentering godt og vel, ser den sådan ud (ved siden af hele vores græskarhøst ;-), som grundet snegle, kun blev til et enkelt “Baby Bear” græskar).

2015-11-22 09.43.19

Her godt og vel 2 uger efter var salsaen klar til at spise og kom derefter på køl til længere tids opbevaring.

Hvis du vil vide lidt mere om fermenteringsprincipper ved mælkesyregæring som her, så kig f.eks. på mit blogindlæg om mælkesyregæring i saltvandslage her, principperne er nogle af de samme.

Man kan selvfølgelig også bruge blot umodne eller blot modne tomater, med forskellige smagsindtryk til følge :-)

Og til de der ikke kan lide rå tomater (som jeg f.eks.) kan jeg tilføje at fermenteringen giver en anden og meget lækker smag til de rå tomater, så de ikke længere smager af rå tomater ;-)

Høst af det sidste frostfølsomme “grønne” fra haven

Min mobil viser en advarsel fra DMI om snestorm :-o

Godt at jeg så lige har høstet de sidste ting, jeg skulle nå inden frosten for alvor sætter ind.

Jeg høstede først rødbederne i dag, da deres blade har været spist ned af nogle insekter flere gange i løbet af sommeren. Jeg havde dog ladet dem stå i håb om, at de klarede den. De havde da også fine blade nu, men selve roden var for de flestes vedkommende ikke rigtigt udviklet, så høsten blev meget beskeden:

2015-11-20 11.21.14

Men da den selvfølgelig ikke skulle gå til spilde, brugte jeg straks rødbederne til en hurtig varm bønnesalat til frokost.

2015-11-20 11.39.41

Næste trin var at tage de sidste pæne tallerkensmækkerblade ind for at tørre dem til senere brug. Jeg tørrer dem i dehydrator ved 50 grader C. Så bliver de super sprøde og kan let knuses med en lille træmorter. Som friske dufter de af kapers men har en meget kraftigere næsten pebret smag. Som tørrede er smagen mindre skarp, og jeg har f.eks. brugt dem i græskarsuppe.

2015-11-20 13.31.27

Mine ene lille palmekål har jeg taget ind i en krukke for hyggens skyld for nogle dage siden, så må jeg se, om den kan trives eller skal spises. Den anden pakkede jeg lidt ind i fiberdug i dag.

2015-11-20 14.47.49

Morgenfruerne står stadig flot, men overlever ikke frosten, så jeg plukkede kronbladene af de mest friske, og disse bliver også tørret i dehydratoren til senere brug. Der var dog en der var rigtig fin, men som jeg ikke nænnede at tage, fordi der sad en efterårssløv og sikkert kold bi i den.

2015-11-20 14.48.58

Alt i mens tussede hønsene rundt og hyggede sig, uvidende om at de i morgen vil blive lige så overraskede som de plejer, når der kommer sne (hvis det altså kommer ;-) ). Det er altid sjovt at se, når de forsigtigt og med spjættende ben begiver sig ud i den kolde sne, for selv om det forekommer dem lige nyt hver gang, så kan det ikke holde dem inden døre :-D

2015-11-20 14.49.37

Sidst men ikke mindst fik jeg høstet de sidste bladselleri, som desværre havde være langt mere besøgt af små nøgensnegle (formentligt især dræbersnegle) end jeg havde gennemskuet, så spildprocenten var stor. Men jeg fik dem renset, skåret i små stykker og blancheret i vand med lidt citronsaft.

2015-11-20 16.54.55

Og det blev så til ca. 600 g til fryseren.

2015-11-20 17.00.10

Helt spildt bliver de tiloversblevne halspiste bladselleristængler og alle bladene dog ikke, for dem har jeg brugt til at dække jorden i rosenbedet, med direkte kompostering for øje :-). Bladselleri indeholder godt med mineraler, så mon ikke roserne kan få gavn af disse?!

God kølig weekend herfra :-)

Tips til lækker tyk hjemmelavet “yoghurt” på sødmælk med mælkekefir

Jeg har nu lavet hjemmelavet drikkeyoghurt med mælkekefir i et års tid nu, og vi drikker det stadig lystigt. Til dette bruger jeg som tidligere nævnt mælkekefirgryn. Som ses her på billedet.

2014-11-16-10_15_12-300x225

De indeholder blandt andet en symbiose af forskellige mælkesyrebakterier og gærstammer.

Jeg bruger generelt 1 spsk. gryn pr. liter mælk, og jeg bruger for det meste sødmælk (økologisk). Tidligere lod jeg det stå 18-24 timer i et patentglas på køkkenbordet, hvorpå jeg siede grynene fra og tilsatte dem en ny portion mælk (hvis de ikke kom på “pause” i lidt mælk i køleskabet, til jeg skulle bruge dem næste gang). Mælken, der havde stået i patentglasset på køkkenbordet, var nu pga. mælkesyrebakterier mv. blevet til en form for drikkeyoghurt, som havde en konsistens svarende hertil, og jeg tilsatte så bær, krydderier eller lign. til drikken, og vi nød den med dem samme eller gemte den på flaske i køleskabet, hvor den kan holde ret længe (den gærer langsommere videre i køleskabet). Inden vi drak det, eller det blev hældt på flaske, blendede jeg det sammen med bær mv., for at få det jævnt i konsistensen, da der godt kan udskilles valle, når det gærer/fermenterer/syrner.

Jeg har også prøvet at bruge fløde, som giver en tykkere mælkekefir, og det er rigtig lækkert, men også temmelig fedt. Med fløde kan man således lave hjemmelavet “creme fraiche”.

Jeg har dog nu efter en del forskellige forsøg fundet ud af, at man kan lave tyk mælkekefir ved blot at bruge sødmælk, men bruge en lidt anden metode til at lave den på.

Jeg bruger 1 spsk mælkekefirgryn pr. liter mælk i et patentglas som ovenfor beskrevet (jeg laver typisk 2 liter ad gangen nu). Så lader jeg det stå på køkkenbordet i omkring 18 timer +/- (kommer sig ikke helt så nøje), og så sætter jeg det i køleskab MED grynene i stadig. Glasset lader jeg så stå i omkring en uge (igen +/-) og det gærer/syrner/fermenterer nu videre i køleskabet og bliver lækkert tykt med kun meget begrænset udskillelse af valle.

2015-11-13 12.25.08

Så kan jeg ellers si grynene fra ved at presse denne tykke masse med gryn gennem en nylonsi, mens jeg rører og skraber med en ske i bunden af sien (indersidens bund især) med en ske. Grynene lægger sig typisk øverst i glasset, så man kan i øvrigt nærmest tage dem væk med en ske. Nu er der en lækker cremet mælkekefir i skålen under sien. Den har konsistens a la yoghurt naturel. Hvis man blender mange væskeholdige bær i (som jeg typisk gør), så bliver den selvfølgelig lidt tyndere, men stadig tykkere end drikkeyoghurt.

2015-11-13 12.35.05

Her er en flaske med frisklavet mælkekefir af den type, med brombær og vanilje. Lækker mild syrlig smag.

Selv om mælken står med kefirgrynene i en uge i køleskabet, bliver den slet ikke ubehagelig sur eller gæret, som man nogle gange kan opleve, hvis man lader mælkekefirdrik med bær (og uden gryn) i stå i køleskabet i laaang tid. Bærerne speeder typisk denne proces op.

De gryn man sier fra, kan naturligvis bruges igen til en ny portion, eller gemmes i køleskabet i lidt mælk, til næste gang man skal bruge det, og de formerer sig gerne stille og roligt, så man har nogle gryn at dele ud af eller bruge til at bage med eller lign.

Husk at du også kan kigge lidt mere om mælkekefir andre steder på bloggen bl.a. her (og søg evt. på mælkekefir i søgefeltet her på siden). Og vil du gerne drøfte, hvordan man laver mælkekefir, kan du gøre det i samme Facebook-gruppe, som jeg linker til i et af mine indlæg om vandkefir her, og du kan også søge på vandkefir her på bloggen, hvis du vil læse om nogle af mine projekter med vandkefir (bl.a. kontinuerlig brygning).

:-)

 

Æble-rabarber-syltetøj med vanilje og stjerneanis

For nogle måneder siden kom den yngste hjem og ville gerne have, at vi lavede æble-rabarber-syltetøj, men jeg hoppede ikke på idéen lige med det samme, men jeg sagde “måske på et tidpunkt” eller noget i den dur. Sagen er at jeg generelt ikke er særlig stor tilhænger af rabarber, samt at vi normalt ikke spiser så meget syltetøj. Men nogle gange må man se tingene fra en ny vinkel, og når jeg prøver at lære børnene, at de skal prøve noget nyt og anderledes, må jeg jo også selv spille med i ny og næ ;-)

Så enden på det blev, at jeg købte økologiske rabarber på frost, og lagde dem i fryseren, og mere eller mindre glemte dem. Men hver gang jeg hentede noget i fryseren, lå de der og pirkede til min samvittighed. Så i weekenden tog jeg mig sammen. Vi lavede syltetøj sammen, og det blev både hyggeligt og lækkert ;-)

2015-11-11 11.35.32

Farven er ikke imponerende, men det smager rent faktisk fantastisk.

2015-11-11 11.37.16

Som f.eks. her på hjemmebagt rugbrød :-P

Jeg vil derfor dele opskriften, som vi nåede frem til, med jer.

Æble-rabarber-syltetøj med vanilje og stjerneanis:

  • 800 g rensede og skrællede æbler i små stykker
  • 400 g rabarber i små stykker
  • 1½ dl vand
  • ½ del balsamisk æbleeddike
  • 1 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
  • 2 hele stjerneanis
  • 500 g rørsukker
  • 1½ tsk atamon (valgfrit, men det øger holdbarheden)

Først koges æbler, rabarber, stjerneanis og vanilje i vand og eddike i vel omkring 20 minutter, til frugtstykkerne er godt møre. Så tages stjernanisen op, og hvis man synes klumperne er for store eller mange, så kan man, som jeg gjorde, blende frugtgrøden lidt med en stavblender. Nu tilsættes sukkeret og man koger blandingen videre i yderlige 15-20 min. Så tager man den af varmen og tilsætter herefter atamon, hvis man vil bruge det (det må ikke koge, for så mister det effekten!). Syltetøjet er nu færdigt og kan hældes på rene, skoldede (og evt. atamonskyllede) glas, som lukkes til med det samme.

Pga. det relativt store æbleindhold vil det ikke være nødvendigt at tilsætte stivelse i form af pektin eller lignende, medmindre man gerne vil have en mere tyk/fast marmelade.

Velbekomme :-P

 

Super simpel pizzadej lavet med vandkefir og en lille “update på mit mjødforsøg”

Det er weekend og den ældste af drengene ville gerne have hjemmelavet pizza, så vi købte ind til den helt rigtige pizza, og jeg startede i går en super nem dej, som jeg lige vil dele med jer.

Pizzadej med vandkefir som hævemiddel:

  • ½ liter vandkefir, som har gæret i hvert fald 1-2 dage
  • 1 kg groft Ølandshvede (eller anden hvedemelstype med et højt protein indhold. Den mel jeg brugte, har jeg fået oplyst indeholder ca. 13 g protein og ca. 8,5 g kostfibre pr. 100 g, så det er i den grove/”tunge” ende)
  • 3 g salt

Dette æltes godt sammen til en elastisk dej.

2015-11-05 13.35.58

Denne dej sættes nu overdækket til hævning ved stuetemperatur i ca. 1 døgn.

Og vupti, så har man en godt hævet blød og elastisk dej.

2015-11-06 16.51.30

Denne dej kan der nu æltes en smule mere mel i, så den tilpas fugtig, men ikke våd og klistret, men slipper let og er til at lave fine pizzabunde af. Der er til i hvert fald to store fyldte bageplader (mere hvis man laver dem rigtigt tynde). Hvis man laver pizzabunden godt tynd, bliver den lækker sprød (vi lavede to og den med den tyndeste bund blev klart mest sprød).

Så er det ellers bare at putte yndlingsfyldet på og bage den i en forvarmet ovn ved høj varme til den er sprød og gylden. Vi fik det bedste resultat ved 275 grader C i varmluftsovn.

2015-11-06 18.22.06

Hvis man har mulighed for at bage på en pizzasten vil det formodentlig være rigtigt godt, men vi skulle bespise i alt 2 voksne og 3 sultne 7-9 årige, så der var ikke tid til at lave flere mindre pizzaer på pizzasten, så det blev to familiepizzaer på store bageplader….og rub og stub blev spist ;-)

Og så lige en lille update på mit lille mjødprojekt “Vildgæret mjød med umodne æbler” (således del 4 ;-) ): Jeg fik nemlig besøg af en veninde i sidste weekend, der gerne vil smage, selv om den ikke har ligget så længe endnu på flaske. Vi smagte, og jeg kan sige, at den har fået en del mere dybde i smagen end sidst. Den er selvfølgelig stadig godt tør/med en del syrlighed, men er blevet mere afrundet og ikke så “rå” i smagen. Den dufter af frugt, lidt honning og øl, men smager mere hen ad en tør vin med en del syre og en lidt rund frugtsmag under syren, om man så må sige. Den prikker en anelse, og jeg kan godt lide den tørre syrlighed, men hvis man primært er til søde vine, så er det nok ikke noget. Men jeg er personligt generelt ikke til søde vine eller øl, så for mig er den ikke så tosset :-P

Men jeg vil prøve at lagre den endnu længere, for at se om den bliver endnu mere nuanceret/dybere i smagen, i hvert fald et par af flaskerne (så kan det godt være den flaske jeg har taget hul på ryger inden, for den er bestemt drikkelig nu, og den skulle jo nødig blive dårlig ;-) ).

God weekend herfra :-)

 

 

 

 

 

 

Kålhøst og “krauterier”

Der har været et enkelt tilfælde med rimfrost i denne uge, men ikke egentlig nattefrost, så jeg bestemte mig for at få høstet mine hvidkål helt, inden det for alvor bliver frost, og de måske tager skade.

2015-10-28 09.30.01

7 kålhoveder af varierende størrelse blev det til udover det ene kålhoved jeg høstede for godt 1½ uge siden. I renset og tilberedt tilstand blev udbyttet over 6 kg kål fra de omkring 1½ kvadratmeter jord, jeg dyrkede dem på. Det synes jeg egentlig er et fornuftigt udbytte.

2015-10-28 09.31.28

Hønsene fik de yderste kålblade samt stokke og rødder, med det kryb og kravl der huserede der. Det var især en del små snegle og lidt bænkebidere. Selve kålen er de ikke så vilde med medmindre det findeles meget. Så kålbladene ender jeg nok med at kompostere, enten direkte på jorden, eller i en af kompostbeholderne med kompostorme. De kommer i hvert fald ikke til at gå til spilde.

Af størsteparten af kålen, lavede jeg 4 kg “kraut”. 2 kg efter samme opskrift som forleden

2015-10-28 11.29.04

Og to kg hvor jeg brugte samme grundprincip men blot brugte 30 g salt og så 30 g sukker i stedet for de øvrige krydderier. Sukkeret skulle efter sigende mildne smagen, så jeg tænker at “krauten” bliver mere børnevenlig. Jeg har ikke prøvet at bruge sukker i før, så jeg er lidt spændt på resultatet.

2015-10-28 12.33.36

“Krauten” skal nu stå og fermentere ved stuetemperatur, og skal formentlig først på køl, når der er gået 2 uger. Jeg har denne gang ikke tilsat saltlage, da kålsaften aktuelt dækker kålen, men jeg skal holde godt øje de nærmeste dage, så jeg kan tilsætte lidt letsaltet lage (1-1½ %) hvis der er tegn på at kålen ikke dækkes nok af saften. Det kommer an på hvor meget glassene kommer til at syde og sprutte luft med vand ud ved gummiringen, når der kommer overtryk pga. fermenteringen.

2015-10-28 20.36.15