Plukmåsenes nye palæ

Vi har lige været en uge på ferie, og derfor har vi haft hønsepasser på. Hønsene lagde så mange æg, at han alene mand ikke kunne bruge dem alle og der lå mange til os. Men hvad skulle hønsene da også finde på, udover at lægge æg?! Jooo, de fandt da på en ny leg, der hedder “pluk en mås”……suuuk. De stakkels høns, havde jo ikke været ude af volieren, som de plejer, men de har før prøvet at være lidt alene uden problemer, men det er åbenbart slut med deres tålmodighed, og flere af dem har nu bar mås.

Det pudsige er, at jeg dagen inden vi rejste hjem, havde bestilt et nyt hønsehus, da det seneste var ved at synge på sidste vers. Jeg havde bare ikke regnet med, at jeg ville modtage hønsehuset allerede dagen efter, og det inden vi var nået hjem. Men det gjorde jeg, og vi (ikke mindst min mand), har brugt weekenden på at samle, forstærke og rotte-/rævesikre det nye hønsehus. Det sidste blev gjort ved at beklæde en ramme med tværstivere i træ, der kan holde til at stå på den bare jord uden at rådne, samt beklæde rammen med galvaniseret volierenet (der er volierenet på siderne også, så ræven ikke kan få sine tænder ind og få ordenligt fat til at bide hul). Rammen kom huset op at stå på, og bunden blev dækket af et tykt lag sand (obs. det skal være vasket sand, hvis det kommer fra havet, ellers er der for meget salt i, har jeg vist nok en gang hørt).

20180217_165601 20180218_161944 20180218_162009

Alt imens vi byggede hønsehus, så jeg igennem fingre med at hønsene gennemrodede mit urtebed og tog jordbad der.

I aften skal vi have tærte med mange æg ;-)

20180218_161837

 

 

 

 

2 tanker om “Plukmåsenes nye palæ

    1. Tak. Hos Anthons på nettet. Man skal dog forberede sig på selv at forstærke det, nok også undervejs, for tror det er produceret i Kina. Udover nævnt i indlægget har vi bl.a. forstærket med ekstra skruer og jeg regner med at skulle tætne taget ved tagpappen nogle steder og måske male huset på et tidspunkt. Vi har erfaring fra det gamle hus.

Skriv et svar til drrd Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>