Små forårsforberedelser i haven, broccolipinata og “skråstrik”

Det har taget noget tid for mig at komme i gang med haveforberedelserne til den nye sæson, men lidt har jo også ret. Jeg har næsten fået klargjort de dybdegravede højbede, som har været dækket af godt med halm, træspåner og hønsemøg. Vi har store mængder af netop strøelse og hønsemøg, da hønsene har måtte gå i hønsehus og overdækket voliere hele vinteren pga. Fødevarestyrelsens påbud i forbindelse med risiko for fugleinfluenza. Vi glæder os meget til at hønsene kan komme ud i det fri igen, for det er jo det hønseliv, vi mener de bør have. De får lidt ekstra lækkerrier ind i volieren, og i dag var det fermenteret hvidkål fra haven. En dag havde jeg lavet en “broccolipinata”, som de kunne gå og hakke i. Jeg havde hængt et broccolihoved op i en snor, så det dinglede rundt, når de hakkede i det, men det lykkedes dem at få spist rub og stub, og de fik lidt øvelse i øje-næb-koordination ;-)

Ellers har det mest været indenfor, at jeg har forsøgt at få lavet lidt af håndens arbejde.

Jeg har senest strikket en top, som jeg selv har designet….måske skal den hedde “Skråstreg” eller måske slet og ret “Skråstrik”…… nå pyt, den er nok ligeglad ;-)

IMG_4674

2 tanker om “Små forårsforberedelser i haven, broccolipinata og “skråstrik”

  1. Min brors høns er seriøst ved at få kulle af at være inde hele tiden. De kan slet ikke finde ud af, hvorfor de dog ikke må komme ud i haven og løbe omkring. Det har de været vant til hele livet jo ;-) kh. Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>